Læren om haandværks redskaber

98 8o Krmlttappen/ hvorom Forbindelsesstangen fatter, er sædvanligst kun en Udbojning paa Svinghjnlsaxen; dens Excentricitet er i Almindelighed 2—3 Tommer, hvilket Sidste og bor være det hojesie, thi er den storre, da træder man kun særdeles ubeqvemt; Bug« ten har omtrent samme Tykkelse som Axen. Paa meget nøjagtigt forfærdigede Drejerblvnke er Krum- tappen gjort i 3 Stykker, saaledes at de to Side- stykker fiirkantet ere satte fast paa Axen, og befæstede med en Skrue, og Mibterslykket, der er afdrejet, paa samme Maade til Sidestykkerne. Apen er alletider . af Smedejern, og hviler med sine Ender enten med Spidser t Huller i Enden af to Skruer, der ere ind- sttUede i Gestellets Endestykke, eller med Tapper i to Metalbakker i Endestykket eller i et særskilt Gestell, hvil- ket ester min Formening er at foretrække. Bakkerne hvile som oftest paa Stilleffruer, ved hvilke de kunde skrues hoiere og lavere, saaledes at Axen kan faae sit til- børlige Leje. Paa mindre Dreierbænke er i Alminde- lighed kun een Krumtap, der findes paa Midten af Axen; men ulige bedre selv ved mindre Drcjerbænke er det, at gjore to lige store Krumtappe, hvis Bugt ligge i samme Flade og til samme Side, een ved hver Ende afAxen, hvilket deels har den Fordeel, at man trlrder lige godt overalt paa Trinet, deels at Axen ulige mindre bojer sig for hvert Trin man gjor, og altsaa frembringer langt mindre Rystelse. Axen maa na<