Læren om haandværks redskaber

99 turligviis have tilstrækkelig Styrke, for hverken at give efter for den Kraft, der striber at Leje den, eller den, der stræber at snoe den; densDimensioner maae altsaa afhænge deels af Størrelsen afModstan« den mod Omdrejning, deels af den Længde, der gives den; man maa heller gjore den for massiv end for tynd. Ved mindre Drejerbamke med Krumtap- bugten paa Midten tor man, hvis den er rund og 3—4 Fod lang, i Almindelighed ikke give den rin- gere Tykkelse end | Tommer, og ved en Længde af ; 6—8 Fod, selv om der ere 2 Krumtappe, ikke mim dre end 2—2| Tommer. Figuren af Axens Gjen- nemsnit er ligegyldig r naar den kun har den for# nodne Styrke; dog er den sædvanligst rvnd eller qvadratiff./ Det lader sig ikke nægte, at den seed- vanlige Maade, at have en eller to Krumtappe paa en Axe saa lang fom Drejerbænken, og som har sine Taplejer i dennes Gestell, i flere Henseender er uhensigtsmersig, da Axen nodvendigviis maa give noget efter og boje sig ved hvert Trin, hvilket frembrin« ger en Zittring, der igjennem Erstellet forplanter sig til Arbejdsstykket, og som ved meget nojagtige Arbejder ikke er ganste ligegyldigt. Allerede det, at give Sving- hjulsaxen et Gestell, der er uden directe Forbindelse med det, hvorpaa Drejerbænkens ovrige Dele ere befæstede, afhjælper dette Noget. Paa Drejer- bænkene i Reichenbachs Verrksted er underneden 7 *