Læren om haandværks redskaber

9 hvori Forskjellen bestaaer, gaaer sirdvanligst meget vilkaarligt frem i Brugen af saadanne Benævnelser; men dette er heller ikke videre vigtigt, da Enhver har en Slags dkscursiv Er- kjendelse af Betydningen af enhver af dem. Ordene Redskab og Værktoj synes især ar betegne de HjaUpelegemet', der bruges ved Haandarbejde; Redskaber synes vel at kunne betyde ethvert mechanist Hjerlpelegem: men i snævrere Betydning dog tillige nær- mest at være de Legemer/ der vel ere Befor- dringsmidler for Udftrelsen af et Arbejde; men som dog ikke bruges til activt at virke paa de Legemer, der flulle bearbejdes, eller ere de, der nærmest frembringe Forandringer ved dem; Vlrrktoj synes derimod, at være saa» danne mechanist virkende Hjælpelegemer, ved hvis Hjælp en mechanist Kraft kommer til at bevirke det tilsigtede Arbejde. Vi kalde saaledes en Ambolt, en Skruestik/ en Passer, et Vinkel- maal o. s. v. et Redstab; en Hammer, Fiil, Kniv o. s. v. et Stykke Værktoj. Redffaber og Værktoj sartes kun i Bevægelse ved Menneske- kraft og den, der har Tilsyn med, og udforer Arbejdet, er og den, der foranlediger Bevæ- gelsen. Adskillige Redskaber og Van-ktojer kunne gjernö regne- til Maskiner, saaledes søm