Læren om haandværks redskaber

10 Dreielade, nogle Indretninger til at bore, o. s. v./ og ere vel snarere at ansee fom Ma- ffiner. Ieg har i dette Værk dog taget Ordene Redffab og Værktøj i saa vidtløftig en Be- tydning, at jeg regner derunder selv saadanne, der vel kunne ansees for Maskiner; men fom dog kun sættes i Bevægelse ved det Menneske, der tillige udforer det Arbejde, for hvis Skyld saadanne Maskiner ere indrettede; derimod har jeg udelvkt alle andre Maskiner. Det er let at indsee at næsten alle disse ved en meget let Forandring maae kunne lade sig bevæge ved en anden Kraft, end netop Menneskekraft. § 7. Ethvert Redffab og Vcerktoj har naturligviis en Form og Beskaffenhed/ der afhænger af det Ar- bejdes Natur, hvortil det stal benyttes/ saaledes at en forstjellig Form maa kunne gjsre det mere eller mindre stikket til sin Bestemmelse. Ved nogle Redstaber kommer det unægtelig langt mere an paa Arbejdernes Duelighed og Avelse, end paa Vcerktojets Form og Beskaffenhed; med andre derimod er det selv for den Dueligste og meest ovede Arbejder umuligt, at gjore godt Arbejde, hvis de ikke ere, som de bor være; er en Fiil siet gjort, gaaer et Drejerlad ikke godt, da kan Arbejderens-nok i