Læren om haandværks redskaber

148 simple Drejerbirnke/ ved hvilke det er tilstrarkkeligt at gjore dem af Træe. Den fuldkomneste Form af prismatiske Baner, der er mig bekjendt have de Maudslayffe Drejerbænke, der ere de samme som de, der bruges i Berlin. De ere meget detailleret bestredne i Nicholsons praktische Mechaniker. Weü mar 1826 og i Dinglers polytechnischen Iournal, Band 24. 114 Prismet er her, som Gjennemsnittet Fig. 101 viser, ssemsidigt; det er som Hovedtegningen af denMauds- layffe Drejerbænk viser, befæstet i flere Opstandere paa Drejerbcenkenes Gestell paa folgende Maade. Fig. 101 er et Gennemsnit paatvers af een af Opstanderne; h forestiller afbrudt Overdelen af Ge. siellec, o-er Overdelen af Opstanderen, der forne- den har en tilstrækkelig bred Grundflade, p er en neden under Gestcllet liggende tilstrækkelig massiv Plade, gjennem hvilken og gjennem et Hul i Ge- stellets Overplade gaaer en meget svær, efter sin Længde gjennemboret, Skrue med siirkantet Hoved kz ved hvilken Opstanderen klemmes fast til Ge- stellet. J Skruens Gjennemboring er indskaarer en Mottrik, i hvilken passer en mindre Skrue med Hoved n; denne presser paa Prismet g z der er indskudt i en Hylse i Overdelen af Opstanderen, og klemmer det fast derimod. Formen af Nederde- len af Dokkerne er afbildet i Gjennemsnit Fig. 102.