Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

 En grafisk Fremstilling af Hyppigheden for de forskellige Strømretninger lindes paa Tavle 1. Grafisk Fremstil- Paa Abscisseaksen er med æquidislante Mellemrum afsat Punkter markeret ved N, NNØ, NØ o. s. v., der relative Hyppighed er de 16 i Aarbogen benyttede Retninger. Over disse Punkter er som Ordinater afsat de beregnede Retninger Middelværdier for de procentiske Hyppigheder. Afstanden mellem to vandrette Linier paa Tavlen svarer lil Hyppigheden 10 %■ Man har saaledes en grafisk Fremstilling beslaaende af systemet, og idet f. Eks. Ordinaten for Retningen N antages al Strømme indenfor Vinklen N t V—N t 0, vil man deral kunne de forskellige Vinkler, der betegnes ved de 16 Hovedretninger. For imidlertid at kunne fremstille Hyppigheden ved en kontinuert Kurve vil jeg lænke mig Abscisseaksen som en udfoldet Kompascirkel, hvorpaa alle Retninger kan afsættes. Et Stykke ds paa Abscisseaksen betyder da en vis Vinkel, og betegnes den procentiske Hyppighed for Strømmen indenfor denne Vinkel ved dn, tegnes Kurven saaledes, al dens Ordinat h svarende lil Midtpunktet af ds be- stemmes ved h — (*- -» idet Enheden for ds er Afstanden mellem Punkterne mærket med N, NNØ, o. s. v. ds Skrives Ligningen dn = h • ds, er den procentiske Hyppighed indenfor en vis Vinkel lig det Areal- Hyppighed f. Eks. for men ved et Areal- Ordinater gennem enkelte isolerede Punkter i Koordinat- angive den procentiske Hyppighed for se, hvorledes Hyppigheden varierer for element, som til Grundlinie har ds og foroven begrænses al Kurven. Den relative Vinklen N tV—N tø vil herefter ikke betegnes ved en enkelt Ordinat (NP se Fig. element, der begrænses af det til Vinklen svarende Stykke af Abscisseaksen, de deltes Endepunkter og Kurven; dette Areal skal være lig Hyppigheden, der kan betegnes ved Arealet af Rektanglet, med det omtalte Stykke af Abscisse- aksen til Grundlinie og Ordinaten, der angav Hyppigheden til Højde. Sættes som antaget Rektanglets Grundlinie lig 1, bliver Hyppigheden udtrykt ved samme Tal paa begge Maader. Ved den grafiske Udjævning maa denne Betingelse saa vidt muligt bliver saa jævn og søges opfyldt, idet man samtidig sørger for, al Kurven smuk som mulig. Det vil ses, at man som en Tilnærmelse lil staar af de øverste Sider i de omtalte Rektangler og mellem System bruges den brudte Linie, der be- som danner Grænserne (PQR. ..), faar man et og som ligeledes kan r- >—‘ o Kurven kan benytte Stykker af Ordinaterne, dem. I Figuren er denne Kurve betegnet ved ABCDEF. Forbindes Endepunkterne af Ordinaterne, der angiver Hyppighederne af Trapezer, hvis samlede Areal er lig Summen af Rektanglernes Areal, som en Tilnærmelse for Kurven. Hvorledes end Udjævningen foretages, maa Kurven tilfredsstille den Betingelse, at Arealet mellem den og Abscisseaksen og de to Ordinater til Punkterne N bliver lig med det tilsvarende Areal for de brudte Kurver ABC . . . eller PQR . . ., der begge er lig Summen af de relative Hyppigheder, d. v. s. 100% minus Stilleprocenten. I de foreliggende Tilfælde vil man som Regel kunne tegne Kurven for de relative Hyppigheders Fordeling paa Grundlag af det her udviklede. Et Par særlige Forhold maa dog omtales nærmere. Undertiden forekommer Strømmen kun fra een bestemt Retning, og det er i saa Tilfælde ikke efter Observationerne muligt at sige noget om deres Fordeling indenfor den Vinkel, der kendetegnes ved den bestemte Hovedretning. Paa Tavle 1 er derfor i disse Tilfælde blot angivet det Rektangel, som repræsenterer Hyppigheden. Ser man paa de afsatte Punkters Beliggenhed, navnlig for Skagens Rev og for Læsø Trindel, vil Dcn iagttaH“e rela- ' ° ° ° ’ tive Hyppighed for man lægge Mærke til, at den relative Hyppighed ofte veksler i Størrelse, saaledes at den er mindst- for strømmen fra de , ,,KT„ forskellige Retnin- de Punkter, der svarer td NNØ, ØNØ o. s. v. ger maa korrigeres Dette kan næppe have sin Grund ide faktiske Forhold, men forklares simpelt derved, at O bse r- Ved^Be- vatorerne er mest tilbøjelige til at benytte Hovedretningerne ved Angivelse af Strøm-stemn>elseafstrøm’ ' ° mens Retning mens R e t n i n g.