Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi
Forfatter: J. P. Jacobsen
År: 1913
Forlag: V. Pios Boghandel
Sted: København
Sider: 89
UDK: 556.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
En grafisk Fremstilling af Hyppigheden for de forskellige Strømretninger lindes paa Tavle 1. Grafisk Fremstil-
Paa Abscisseaksen er med æquidislante Mellemrum afsat Punkter markeret ved N, NNØ, NØ o. s. v., der relative Hyppighed
er de 16 i Aarbogen benyttede Retninger. Over disse Punkter er som Ordinater afsat de beregnede Retninger
Middelværdier for de procentiske Hyppigheder. Afstanden mellem to vandrette Linier paa Tavlen svarer
lil Hyppigheden 10 %■
Man har saaledes en grafisk Fremstilling beslaaende af
systemet, og idet f. Eks. Ordinaten for Retningen N antages al
Strømme indenfor Vinklen N t V—N t 0, vil man deral kunne
de forskellige Vinkler, der betegnes ved de 16 Hovedretninger.
For imidlertid at kunne fremstille Hyppigheden ved en kontinuert Kurve vil jeg lænke mig
Abscisseaksen som en udfoldet Kompascirkel, hvorpaa alle Retninger kan afsættes. Et Stykke ds paa
Abscisseaksen betyder da en vis Vinkel, og betegnes den procentiske Hyppighed for Strømmen indenfor
denne Vinkel ved dn, tegnes Kurven saaledes, al dens Ordinat h svarende lil Midtpunktet af ds be-
stemmes ved h — (*- -» idet Enheden for ds er Afstanden mellem Punkterne mærket med N, NNØ, o. s. v.
ds
Skrives Ligningen dn = h • ds, er den procentiske Hyppighed indenfor en vis Vinkel lig det Areal-
Hyppighed f. Eks. for
men ved et Areal-
Ordinater gennem
enkelte isolerede Punkter i Koordinat-
angive den procentiske Hyppighed for
se, hvorledes Hyppigheden varierer for
element, som til Grundlinie har ds og foroven begrænses al Kurven. Den relative
Vinklen N tV—N tø vil herefter ikke betegnes ved en enkelt Ordinat (NP se Fig.
element, der begrænses af det til Vinklen svarende Stykke af Abscisseaksen, de
deltes Endepunkter og Kurven; dette Areal skal være lig Hyppigheden, der
kan betegnes ved Arealet af Rektanglet, med det omtalte Stykke af Abscisse-
aksen til Grundlinie og Ordinaten, der angav Hyppigheden til Højde. Sættes
som antaget Rektanglets Grundlinie lig 1, bliver Hyppigheden udtrykt ved
samme Tal paa begge Maader.
Ved den grafiske Udjævning maa denne Betingelse saa vidt muligt
bliver saa jævn og
søges opfyldt, idet man samtidig sørger for, al Kurven
smuk som mulig.
Det vil ses, at man som en Tilnærmelse lil
staar af de øverste Sider i de omtalte Rektangler og
mellem
System
bruges
den brudte Linie, der be-
som danner Grænserne
(PQR. ..), faar man et
og som ligeledes kan
r- >—‘
o
Kurven kan benytte
Stykker af Ordinaterne,
dem. I Figuren er denne Kurve betegnet ved ABCDEF.
Forbindes Endepunkterne af Ordinaterne, der angiver Hyppighederne
af Trapezer, hvis samlede Areal er lig Summen af Rektanglernes Areal,
som en Tilnærmelse for Kurven.
Hvorledes end Udjævningen foretages, maa Kurven tilfredsstille den Betingelse, at Arealet mellem den og
Abscisseaksen og de to Ordinater til Punkterne N bliver lig med det tilsvarende Areal for de brudte Kurver
ABC . . . eller PQR . . ., der begge er lig Summen af de relative Hyppigheder, d. v. s. 100% minus Stilleprocenten.
I de foreliggende Tilfælde vil man som Regel kunne tegne Kurven for de relative Hyppigheders
Fordeling paa Grundlag af det her udviklede. Et Par særlige Forhold maa dog omtales nærmere.
Undertiden forekommer Strømmen kun fra een bestemt Retning, og det er i saa Tilfælde ikke
efter Observationerne muligt at sige noget om deres Fordeling indenfor den Vinkel, der kendetegnes ved
den bestemte Hovedretning. Paa Tavle 1 er derfor i disse Tilfælde blot angivet det Rektangel, som
repræsenterer Hyppigheden.
Ser man paa de afsatte Punkters Beliggenhed, navnlig for Skagens Rev og for Læsø Trindel, vil Dcn iagttaH“e rela-
' ° ° ° ’ tive Hyppighed for
man lægge Mærke til, at den relative Hyppighed ofte veksler i Størrelse, saaledes at den er mindst- for strømmen fra de
, ,,KT„ forskellige Retnin-
de Punkter, der svarer td NNØ, ØNØ o. s. v. ger maa korrigeres
Dette kan næppe have sin Grund ide faktiske Forhold, men forklares simpelt derved, at O bse r- Ved^Be-
vatorerne er mest tilbøjelige til at benytte Hovedretningerne ved Angivelse af Strøm-stemn>elseafstrøm’
' ° mens Retning
mens R e t n i n g.