Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

6 Man kunde maaske synes, at det simpleste vilde være al behandle lagtlagelsesmaterialet saaledes, at Hyppighederne for Retningerne NNØ, ØNØ o. s. v. blev fordelt paa de andre Retninger, saa man kun behøvede at regne med disse. Dette har imidlertid for det første den Vanskelighed, at man ikke paa Forhaand ved, hvorledes Fordelingen bør foretages, og for det andet kan der, som det vil ses af Strømhyppighederne’ for Skagens Rev, gaa værdifulde Oplysninger tabt ved en saadan Fremgangsmaade; man er nemlig berettiget’til at sammenligne Hyppighederne for Retningerne NNØ, ØNØ o. s. v. indbyrdes, selv om tiget til direkte at sammenligne dem med Hyppighederne for N, NØ o. s. v. Da imidlertid Observatorerne altid plejer at regne med alle de 16 Retninger, bel 1, kan man gaa ud fra, at de Strømme, som bliver betegnet ved NNØ o. s. v. en mindre Vinkel end de, der betegnes ved N, NØ o. s. v. For ved den grafiske Udjævning at kunne tage Hensyn hertil paa passende Maade, vil jeg under- søge, hvorledes Kurven bør tegnes, naar det er givet, at de Hyppigheder, som er angivet for Retningerne åøesHpnsvi^m N> 0- °- s- v-> ’ Virkeligheden gælder for Strømme, der kommer fra Retninger indenfor Vinkler paa tk X 360° x (t + k) med Retningerne N, NØ o. s. v. som Halveringslinier, medens paa den anden Side Hyppigheder, der er angivet for Retningerne NNØ, ØNØ o. s. v., kun gælder for Strømme, der kommer fra Vinkler paa x 360° X (1—k) med Retningerne NNØ o. s. v. som Halveringslinier. I Figur 2 betegner LM den udjævnede Kurve. Ordi- naten til et løbende Punkt paa denne kaldes h; regnes som tidligere Enheden for Vinklerne at være X 36(1°, betegner NNV-j-1 “k=N - 1 ± k, N+-1 Jk=NNØ - -“k, man ikke er beret- der er opført i Ta- blot ligger indenfor Fremgangs- maade ved den grafiske Udjæv- i tages Hensyn til de Fejl, der er .1 beg'aaet ved An- givelsen af Strømmens Retning N.0 NNØ Fig. 2. _k 2 V ØNØ k 2 NØ—R NNØ + — NØ — 1 i k o. s. v. Grænserne for de ved Observationerne benyttede Vinkler; de tilsvarende Ordi- nater kaldes henholdsvis h0, h1; h2 o. s. v. Ordinaterne, der betegner de beregnede Hyppigheder, er i Figuren angivet ved N—P, NNØ—Q, og kaldes p, q, r. I Følge de gjorte Forudsætninger har man da: II rN+ T- h-ds; II NNØ-f- h-ds; nnø—- II < S . ® I Q_, + idet ds betyder et Længdeelement af Abscisseaksen. Under Forudsætning af, at k er tilstrækkelig lille, til at man kan regne Ordinater for den ud- jævnede Kurve, som svarer dertil, for at være konstante, har man: p — hds k NNØ+1 h • ds ■ NNØ-J — q = /•NØ + i- r— h-ds J NØ—I 9 (11-2 + ha) o. s. v.