Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

 7 Del ses, at venstre Side af disse Ligninger er de i Fig. 2 skraverede Arealer; kaldes disse hen- holdsvis AN, Annø, Anø o. s. v., finder man at: An : Annø : ANØ = (h0 -f- ht) : (ht + h2) : (h2 -f- h3). Hvis den udjævnede Kurve forløber retlinet, kan man sætte: An : Annø : Anø = h\ : 11nnø : Kno, hvor hx, Iinnø o. s. v. betegner de til Punkterne N, NNØ o. s. v. svarende Ordinater paa den udjævnede Kurve. Ved at tegne den udjævnede Kurve i Overensstemmelse med det her udviklede, vil man være i Stand til at drage fuld Nytte af de funde Middelhyppigheder. I Tabel Ib er opført Middelværdier for Strømmens Styrke; Beregningen af disse er kun foretaget med Tilnærmelse, idet der simpelt hen er taget Middeltal af alle de i Aarbogen opførte Middeltal fra den strømmens Styrke . ' c, . . fra forskellige Ret- paagældende Retning. Eksakt vilde dette være, hvis de benyttede Maanedsmiddeltal enten tor Strømstyrke ninger eller for Strømhyppighed var ens for ahe Maaneder. Ingen af Delene er naturligvis Tilfældet, men for samme Retning er Maanedsmiddeltallene for Strømmens Styrke dog kun lidt forskellige, og Hyppighederne varierer endelig heller ikke meget, saa al Tilnærmelsen rimeligvis ikke træffer langt fra de virkelige Forhold. Paa Tavle 1 er givet en grafisk Fremstilling af Strømmens Styrke sammen med Hyppighederne.^afisk^Fremstilling Afstanden mellem to vandrette Linier svarer til en Strømhastighed paa 20 cm/see. delstyrke fra de for- skellige Retninger Man ser, at Kurverne, der fremstiller Strømhyppighederne og Strømhastighederne for de forskellige yaXtfonfn’foJ Retninger, følges nogenlunde ad, saa at Maxima og Minima for de to Kurver falder paa samme Sted; strømhyppighed ° ’ ° og Strømstyrke dette tjener til Støtte for den Antagelse, at de Strømme, som er de betydende, naar det gælder med Retningen Vandets ind- eller udgaaende Bevægelse i vore Farvande, er de, hvis Retninger ligger i de Vinkler, hvor Hyppigheden er størst; Strømme Ira de øvrige Retninger skyldes derimod snarere lokale Forhold og naar derfor ikke saa stærk en Udvikling. Ved de fundne Middelværdier for Strømmens Styrke bør det bemærkes, at de naturligvis langt fra har samme Vægt, da Hyppighederne for de forskellige Retninger er saa ulige fordelt. Man vil paa Tavle 1 lægge Mærke til, at de afsatte Strømhastigheder, der er betegnet ved o, ofte veksler med Retningen paa lignende Maade som Hyppighederne, dog langt fra saa stærkt, og saaledes, at Strømhastighederne er størst for Retningerne NNØ, ØNØ o. s. v.; det synes altsaa, som om Util- bøjeligheden h osObservator er ne til at vælge disse Re l ninger er mindre, naar Strømmen er stærkere. Ved Siden af, at den grafiske Fremstilling i Tavle 1 giver et orienterende Overblik over Hyppig- , heden og Styrken af de forskellige Strømme, vil jeg tillige benytte den til at skelne mellem de to Arter »indgaaende« af Strømme i vore Farvande, der i Almindelighed betegnes som indgaaende og udgaaende, d. v. s. med Vand- be.vægelsen rettet henholdsvis mod Østersøen eller bort fra denne. Det ses af Tabel la, at der sædvanlig findes to Maxima og to Minima for Hyppighed a f S t r ø m, og det vil da være naturligt at d e 1 e d e paa h v e r t S t e d o p t r æ d e n d e S t r ø m m e i to Grupper, der hver hovedsagelig repræsenteres af de Strømme, som falder i Nær- heden af de to Maxima. I Almindelighed vil det ogsaa være let at sige, hvilken af de to Grupper der da repræsenterer den udgaaende og hvilken den indgaaende Vandbevægelse. Grænseskellene mellem de to Grupper sættes ved de Retninger, for hvilke Strømmens Hyppighed er mindst. Man maa dog ved en saadan Definition af udgaaende og indgaaende Strøm erindre, at Bevægel- serne f. Eks. i Kattegat ikke svarer til et skematisk Billede med Bevægelser til og Ira Østersøen alene; É