Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

8 der lindes sandsynligvis roterende Bevægelser indenfor de enkelte Havoniraader, og der var i og for sig intet i Vejen for, at disse kunde yde det væsentligste Bidrag til Strømmen paa et bestemt Sted; antagelig vil dog Retningerne af de Strømme, som optræder ved Fyrskibene og de fleste andre Steder, i saa høj Grad være bestemt ved Farvandets Form, enten de hører til det ene eller det andet Strømsystem, at man kan gaa ud fra, at de Vandbevægelser, som virkelig foregaar fra eller til Østersøen, hovedsagelig følger de Retninger, som angives ved de omtalte Maxima. I det følgende vil Betegnelserne udgaaende og indgaaende Strømme derfor betyde de paa Stedet forekommende Strømme delt i de to Grupper paa den angivne Maade. Grænserne mellem de ind- og udgaaende Strømretninger er paa Tavle 1 betegnet ved J. I enkelte Tilfælde har det voldet nogen Vanskelighed at bestemme denne Grænse, saaledes for Læsø Trindel, hvor der i Virkeligheden kun findes eet tydeligt Minimum for Hyppigheden nemlig for Retningen VtS. Den anden Grænse mellem Strømmene er sat lil 0, hvilket dels begrundes med, at dette efter Fyrskibets Beliggenhed maa antages at være den sandsynligste, dels med, at Minimet for Strømstyrken ligger her. En Vandpar- paa Grundlag af de ved den grafiske Udjævning, Tavle I, fundne Værdier for Middelstrømmens tikels^Bevægelse J °’ ’ i Løbet af 3 Styrke og Hyppighed er det udregnet, hvor langt en Vandpartikel i Løbet af 3 Døgn vilde bevæges af 1)Oaf Middel-1'1 hver især af de i de forskellige Retninger optrædende Strømme under Forudsætning af, at Bevægelsens strømmen Retning ikke forandredes. Paa Tavle II er afsat Linier fra Fyrskibene til det Sted, hvortil en saadan Vandpartikel vilde være naaet, hvis den i 3 Døgn med uforandret Retning bevægede sig med den Middelhastighed, som findes i den ved Linien bestemte Retning; der regnes kun med de 16 Hovedretninger. Endepunkterne af Linierne er forbundet ved en punkteret Kurve, hvorved man ser, at Strømmene som Regel naturligt deles i ud- og indgaaende Strømme med vel definerede Grænser. Paa Tavle II er desuden afsat Resultanterne af alle de udgaaende Vandbevægelser og af alle de indgaaende Vandbevægelser hver for sig; disse Resultanter repræsenterer derfor, hvor langt en Vandpartikel i Løbet af 3 Døgn vilde have bevæget sig, naar den var paavirket, henholdsvis af de udgaaende Strømme alene og af de indgaaende Strømme alene, under Forudsætning af, at alle Strømmene i de tre Døgn forekom med deres Middelhyppighed og Middelhastighed. Trækkes endelig de to Resultanter for den udgaaende og den indgaaende Vandbevægelse fra hin- anden, faas den resulterende Vandbevægelse. Grunden til at Vandbevægelsen er henført til Tidsrummet 3 Døgn er kun den, at Linierne, som repræsenterer den resulterende Bevægelse paa Tavle II, derved har faaet passende Længder. Tabel 2. Fyrskib Grænser for ud- og indgaaende Strøm. Resultant af Resultant af Differens udgaaende Retning misvis.1) Strømme Styrke cm/sec indgaaende Retning misvis.1) Strømme Styrke em/see Retn. misvis.1) Horns Rev S 79 V N 79 0 N 21 V 18 S 22 0 37 —19 Vyl S 45 V — N 45 0 N 45 V 21 S 45 0 • 29 — 8 Skagens Rev N 68 0 — S 68 V S 19 V 28 N 76 V 26 2 Læsø Rende S 79 0 — N 79 V S 22 V 29 N40 11 18 Læsø Trindel 0 — S 79 V S 5 0 21 N 8 0 6 15 Kobbergrunden N 79 0 — N 79 V S 31 V 11 N 1 0 6 5 Anholt Knob 0 — V S 41 V 16 N 37 V 18 — 2 Schultz's Grund .... S 11 0 — N 11 V S 44 V 19 S 84 0 22 — 3 Lappegrunden N 68 0 — S 68 V S 22 0 53 N 22 V 16 37 Drogden S 45 0 — N45V S 46 V 24 N 45 0 19 5 Gj edser Rev N 11 V — S 11 0 N 51 0 17 S88 V 9 8 ’) Retningerne angiver, hvorfra Strømmen kommer.