Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

10 Antallet af Observationer fra de forskellige Retninger er meget forskelligt. For Horns Rev f. Eks. lindes omtrent Halvdelen, for Læsø Trindel omtrent Fjerdedelen og for Kobbergrunden omtrent Sjettedelen af Strømmene fra een Retning. Man kan altsaa i disse Tilfælde regne med henholdsvis 90, 45 og 30 Observationer fra den Retning, for hvilken der er flest. Hvis man regner med Middelfejlen 0,2 Kvml/Time for den enkelte Observation, bliver Middelfejlen for disse Middeltal henholdsvis 0,02, 0,03 og 0,04 Kvml/Time paa Grund af Observationsfejlene. Da Middeltallene i Aarbogen er angivet med en Nøjagtighed af 0,1 Kvml/Time, bliver der herved indført en Afrundingsfejl, som giver en Middelfejl for det her beregnede Middeltal af = 0,03, som alt- saa i de nævnte Eksempler er af samme Størrelsesorden som Middelfejlen hidrørende fra Observations- fejlene. Tilsammen vil de frembringe en Middelfejl i Middeltallet, som kan sættes til y0,032 + 0,032 = 0,04 Kvml/Time. For de Steder, hvor Strømobservationerne falder i to bestemte Hovedretninger, og hvor der kun findes faa Observationer udenfor disse, vil man altsaa for hver Resul- tant have en Middelfejl af denne Størrelsesorden 0,04 Kvml/Time, og paa Differensen mellem dem bliver Middelfej len 0,04 x 1,4 Kvml/Time, hvilket er 3 cm/sec. Efter denne Betragtning stiller Forholdene sig noget gunstigere, hvor Observationerne er spredt over flere Retninger, idet Middelfejlen, som opstaar ved Afrundingsfejlene, bliver formindsket ved Sammen- sætningen af Strømkomposanterne for de forskellige Retninger; Middelfejlen for Resultanten hidrørende fra Observationsfejlene maa derimod blive af samme Størrelsesorden, som naar Strømmene er samlet paa faa Retninger, og den samlede Middelfejl bliver vel derfor ogsaa omtrent den samme som ovenfor. Hvor Strømmene gennemgaaende er svage, og hvor man derfor sandsynligvis maa forudsætte en større absolut Nøjagtighed for Observationerne, kan Middelfejlen maaske af den Grund blive reduceret noget. Til Gengæld har man saa ved svage Strømme mindre udprægede Grænser for ud- og indgaaende Strømme som f. Eks. ved Kobbergrunden; i det hele taget er de svage Strømme som Regel spredt over saa mange Retninger, at metodiske Fejl kan fremkomme ved, at der kun regnes med en enkelt Hovedretning, og ved at den i denne Retning fundne Resultant betragtes som et Maal for Vandbevægelsen paa dette Sted. DEN RESULTERENDE MIDDELSTRØMS AFHÆNGIGHED AF VINDEN. De udregnede faktiske Maanedsmiddelværdier for den ud- og indgaaende Overfladestrøm giver et sammentrængt Udtryk for, hvorledes Vandbevægelsen i store Træk foregaar i vore Farvande og for, hvorledes den til bestemte Tider har været. Ved Siden af den Betydning, det kan have at kende disse faktiske Forhold, vil det være af Vigtighed at finde en Sammenhæng mellem Middelværdierne for Strømmen og andre optrædende Fænomener, der kan betinge deres Størrelse. Nærliggende er det at søge en Aarsag til Vandbevægelsen i Vinden, og som nævnt i Indledningen er der ogsaa tidligere gjort Undersøgelser angaaende denne Sammenhæng for de danske Farvande.