Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

11 I et Arbejde af Rolf Witting1) er det paa Grundlag af en Række (ialt 5693) Observationer vist, WittingsUnder- søgelse af Sam- at man for flere Stationer i Østersøen, en Station i Ladoga Søen og for Kobbergrunden i Kattegat har, menhængen at Strømmen, som fremkaldes af Vinden, med en ikke ringe Tilnærmelse kan sættes proportional med "^o^vind'.0"' Kvadratroden af den Vindstyrke, som i Øjenlikkel lindes paa det paagældende Sted, idet Vindstyrken ud- trykkes i halve Beauforts Enheder (0—12). Da Loven er fundet at gælde for Kobbergrunden, er det naturligt al forsøge at anvende den ogsaa for de andre Steder, men medens Kobbergrunden ligger forholdsvis frit, maa man være forberedt paa, at Farvandenes ofte meget indviklede Form kan øve en forstyrrende Indflydelse. Ved Anholt Knob Fyrskib bevirker f. Eks. Anholt Rev, at Strømmens Retning omtrent altid er mod den østlige Side af Kompasrosen. I Wittings Arbejde er forudsat, at Strømstyrken for de forskellige Azimuther kan fremstilles ved Radii vectores i en Ellipse, hvor Hovedretningerne >tbr udgaaende og indgaaende Strøm ligger i For- længelse af hinanden. Dette lader sig aabenbart ikke umiddelbart overføre paa saadanne Strømforhold, som man f. Eks. har ved Anholt Knob, hvor de ud- og indgaaende Strømmes Hovedretninger henholdsvis er fra S 41 V og N 37 V (se Tabel 2). Da imidlertid Strømmen de fleste Steder væsentlig holder sig fil de to Hoved- retninger »udgaaende« og »indgaaende«, som blot ikke altid ligger i Forlængelse af hinanden, er Diffe- rensen mellem de udgaaende og de indgaaende Strømmes Komposanter i disse Retninger alene betragtel som Maal for Vandbevægelsen paa de forskellige Steder, og foretager man en Drejning af den ene af Retningerne, saa at de kommer til at ligge i hinandens Forlængelse, vil man have en Analogi til de Strømretninger, som fremstilles ved den store Akse i Strømellipsen i Wittings Arbejde; da der desuden paa flere af de Steder, hvor Strømobservationerne er anstillet, kun findes to Retninger, som ligger i hinandens Forlængelse, vil det være rimeligt at antage, at den af Witting fundne Sammenhæng mellem Vind og Strøm i Overfladen ogsaa er til Stede her, selv om man nok kan vente større Afvigelser i saa indviklede Farvande som de danske i Sammenligning med de Steder, hvorfra Witting i det væsentlige har hentet sit Observationsmateriale. At Retningerne for de under 2) og 3) Side 9 bestemte Resultanter ikke er helt de samme for hver Maaned, faar ingen nævneværdig Betydning i denne Henseende; Projektionen af de fundne Resul- tanter paa faste Retninger bestemte ved Hovedretningernes Beliggenhed vil være lig selve Resultanterne indenfor de Fejlgrænser, man af andre Grunde maa regne med. Det er Opgaven i det følgende at finde, hvilken Indflydelse enhver Vindretning i den 8-delte Fremgangs- „ i j r . , , . " inaaden ved Kompasrose har paa den foran dennerede Middelstrøm. Undersøgelsen Antager vi med Witting, at en Vind af .bestemt Styrke og Retning giver en Strøm af bestemt Styrke og Retning, og at Strømmens Styrke er proportional med Kvadratroden af Vindens Styrke efter Vlnd °" Strøm Beaufort (0—12), kan vi altsaa sætte: S = K -j/v, hvor S er Strømstyrken, v Vindstyrken og K en Konstant. Af Hensyn til den Bearbejdelse, som Meteorologisk Institut har foretaget af Vindobservationerne fra Fyrskibene, vil det være bekvemt i Stedet for Funktionen |/v at have en lineær Funktion for Strømmens Afhængighed af Vinden. Vi sætter derfor: s == k (v + in), idet k og m er Konstanter. Forlanges, at S og s skal være lige store for Vindstyrkerne 2 og 4, faas m = 2,83; afrundes dette til 3, har man Strømstyrken udtrykt ved: S = K I v eller s — k (v -j- 3). !) Zur Kenntnis des vom Winde erzeugten Obertlächenstromes. Ann. d. Hydrographie 1909 Side 193. «•