Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

12 Forlanges, at S og s skal være ens for Vindstyrken 4, bliver K =3,5- k, altsaa: S = k • 3,5 Vv, s = k • (v + 3). De to Størrelser 3,5/v og v + 3 er i Virkeligheden ikke meget forskellige, naar undtages de stærkeste Vindstyrker; dette ses af Tabel 3. Tabel 3. Vindstyrke efter Beaufort (0—12). 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 3,5 ]/ v 3,5 4,9 6,1 7,0 7,8 8,6 9,3 9,9 10,5 11,1 11,6 12,1 v 4- 3 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 10,0 11,0 12,0 13,0 14,0 15,0 ' Overensstemmelsen mellem de lo Funktioner er for de lavere Vindstyrkers Vedkommende saa stor, at man sikkert i det foreliggende Tilfælde for disse ligesaa vel kan anvende den ene som den anden Funktion. Funktionen ]/v er af Witting kun vist at gælde til Vindstyrken 6. Størrelsen k i Ligningen s = k(v+3)maa antages at være forskellig for de forskellige Vindretninger og skal ved Udjævning bestemmes for hver enkelt af disse. Foreløbig betragtes kun Vinde fra en bestemt Retning, og Styrken af de Vinde, som i Løbet af en Maaned er observeret at blæse fra denne Retning, kaldes v„ v2, v3 • ■ • vn; de tilsvarende Strømstyrker kaldes s1? s2, s3 • • • sn, og man skal da efter Teorien have: C/J to II II jr !r t® t-1 + + w za Sn = k (Vn + 3), altsaa: Si + S2 + S3 d----+ Sn = k (vt + V2 + • • • Vn + 3n). I nautisk-meteorologisk Aarbog er opgivet Middelværdien af Vindstyrken for de forskellige Ret- ninger; kaldes Middelstyrken Vm, er altsaa: Vi + V2 + V3 d------I- Vn _ v — v m« n Endvidere er opgivet denne Vinds procentiske Hyppighed p; er der i det hele N Observationer i en Maaned, er p = ” • 100. Man faar da: N si d~ s2 + s3 + • • • d- sn = k • p • (Vm d~ 3); for en anden Vindretning haves: N s\ d- s'2 d- s'3 d~ • • • d- s't — k' • p' • • (V'm d~ 3) og saaledes for ialt 8 Vindretninger. Lægges disse Ligninger sammen og divideres paa begge Sider med N, faas den resulterende Middelstrømstyrke for en Maaned Sm udtrykt ved: Sm = k + k' + • • • (ialt 8 Led)> forsaavidt man tænker sig Sm afhængig af Vinden alene.