Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi
Forfatter: J. P. Jacobsen
År: 1913
Forlag: V. Pios Boghandel
Sted: København
Sider: 89
UDK: 556.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
I Modsætning til cp varierer Vm ikke meget, og i Formlen for ø2(sm) vil jeg sætte Vm — 3 for alle
Retninger, idet 3 rimeligvis ikke falder langt fra Middelværdien for Vindstyrken, efter hvad man kan
skønne af de maanedlige Værdier, der er opført i nautisk-meteorologisk Aarbog.
Beregnet paa denne Maade faar <52(Sm) de under a i Tabel 17 opførte Værdier; ya= ö(Sm) angiver
altsaa den Middelfejl paa S„>, som alene skyldes lagtlagelsesfejl ved Bedømmelse af Vindens Styrke.
Sammen hermed vil jeg tage den Middelfejl, som indføres for S„, ved, at Størrelsen <p ved Ud-
jævningsregningen er afrundet til kun at have 1 Decimal.
Middelfejlen for cp, som hidrører herfra,
1 cp
Indsættes dette i Stedet for • --- „
oU V m T O
er Middelfejlskvadratet 0,01
y3 ' 12
i Formlen for Gä(Sm), faas Kvadratet paa Middelfejlen
hid-
rørende fra Afrundingen; dette Middelfejlskvadrat er opført under |3 i Tabel 17.
Under r er endelig opført Størrelsen |'a2+ p2, som altsaa repræsenterer Middelfejlen i S„> hid-
rørende saavel fra lagttagelsesfejl i Vindens Styrke som fra Afrundingen i cp.
De Fejl, der fremkommer i den beregnede Værdi for Strømmen ved de nævnte Usikkerheder,
viser sig altsaa af mindre Betydning i Forhold til den Usikkerhed, som lindes i selve den iagttagne
Strøms Maanedsmiddeltal.
Selv for Skagens Rev, hvor r er lig 1,8, vilde denne Usikkerhed kun sætte Middelfejlen for det
iagttagne Maanedsmiddeltal lidt op fra, hvad den vilde være, naar Vindobservationerne og Regningerne
var helt korrekte. Usikkerheden ved selve de iagttagne Maanedsmiddeltal og den Usikkerhed, man faar,
naar desuden den Usikkerhed, som fremkaldes ved Fejlen i Vindstyrken og Regningernes Unøjagtighed,
lægges til, kan i de to Tilfælde repræsenteres henholdsvis ved 3 cm/sec og | 32 + 1,82 = 3,5 cm/sec.
Ser man paa de i Kolonne 3, Tabel 16, opførte Middelfejl, som er fundet ved den Side 25 anførte
Formel, ses det, at de saa at sige alle er større end denne Værdi 3,5 cm/sec; dette vil allsaa sige, at
andre Omstændigheder end selve Observationsfejlene maa gaa ind under Begrebet
tilfældige. For Vyl og Kobbergrunden har vi de mindste Middelfejl, omtrent som man
maa tte vente dem paa Grund af Observationsfejlene.
Det ses altsaa heraf at den benyttede Teori for Vindens Indflydelse paa Overfladestrømmen ikke Middelfejlen paa
’ . Maanedsmid-
kan have medtaget all. For at sammenligne den Middelfejl for Maanedsmiddeltallet, som er opført i deltallet for
Kolonne 3, Tabel 16, med den Variation, der i del hele taget findes i Maanedsmiddeltallene, er den Stls0t"?0™e"’enVIS
Middelfejl udregnet, som man maatte tillægge et Maanedsmiddeltal for Strømmen, hvis man opstillede den
Teori, at Maanedsmiddeltallene skulde have en konstant Værdi; dette betyder altsaa, at vi betragter disse
Middeltal som Gentagelser og beregner Middelfejlen F efter Formlen
o -|/X.(a —M)2
F= \ N —1 ’
hvor a betyder Maanedsmiddeltallet, M Middeltallet af N saadanne Middeltal (N ca. 144).
Herved faas de i Kolonne 4, Tabel 16. opførte Værdier. Det ses, at dei ei en vis Overens-
stemmelse mellem den her beregnede Middelfejl og den under Kolonne 3 opføite. Forholdet mellem
dem er opført i Kolonne 5; dette Forhold varierer langt mindre end Middelfejlen, og endvidere ei
der en vis Gang i Variationen; Horns Rev og Vyl indtager en Særstilling; for Fyrskibene i Kattegat
vokser Forholdet temmelig jævnt, jo længere man kommer syd paa; dog er Forholdet for Schultz’s Grund
mindre end for Fyrskibene Anholt Knob, Kobbergrunden og Læsø Trindel, al hvilke navnlig Læsø
Trindel har en høj Værdi for dette Forhold.
I Sammenhæng hermed skal anføres tre Grunde, som blandt andre bidrager til, at den benyttede Teorien for
° Vindens Ind-
Teori for Vindens Virkning ikke helt kan dække de faktiske Forhold. virken paa
Naar en bestemt Vind begynder at blæse og holder sig konstant i længeie lid, \il vjsse Hen-
den Strømtilstand, som svarer dertil, ikke indtræde øjeblikkelig; den Tid, der hengaar, før seendænd"gUld’
Strømforholdene har naaet den til Vinden svarende Værdi, er forskellig paa de forskellige Steder. I
4*