Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

28 Kattegat er den rimeligvis kun af Størrelsesordenen 1 Døgn; for Gjedser Rev ved Indgangen lil Østersøen er længere Tid nødvendig, før den konstante Tilstand naas; maaske drejer det sig her om et Tidsrum af Størrelsesordenen 14 Døgn. Da man imidlertid ikke kan vente, at der efter en bestemt Vinds Ophør vil komme netop den Forøgelse i Overfladestrømmen, som manglede i den konstante Tilstand ved Vindens Begyndelse, vil der herved komme en Afvigelse mellem Teorien og de virkelige Forhold, og denne Afvigelse vil være afhængig af Vindperiodernes Varighed; det er rimeligt at antage, at den i Middelværdi udgør en vis Brøkdel af de Strømvariationer, der faktisk forekommer, hvilket stemmer med, at Q i Tabel 16 har en nogenlunde konstant Værdi; endvidere er det rimeligt at antage, at Afvigelsen mellem de fundne og de beregnede Forhold bliver større, jo længere vi kommer ind i de snævrere Farvande for endelig ved Gjedser Rev at blive saa stor, at den umuliggør Teoriens Anvendelse i den her benyttede Form. Det ses af Tabel 16, at Q for Gjedser Rev er 0,98, hvilket altsaa vil sige, at man lige saa godt benytte den simple Teori, at Strømmen ved Gjedser Rev skal have en konstant Værdi. Forskellen a—b paa de af Strømmen beregnede Maanedsmiddeltal og de ved Udjævning fundne lanvéndeTA er Gjedser I>ev opført i Tabel 18 analogt med Differenserne, som for de andre Fyrskibe er opført i g Tabellerne 5—14. I grafisk Fremstilling er Middelværdierne a og b givet i Fig. 3 analogt med Tavlerne III—VII fol- de andre Fyrskibe. Den ved Udregning af b benyttede Formel for Gjedser Rev analog med Betegnelserne i Formlerne paa Tabellerne 5—14 er ved Gedser Rev Fyrskib er den . fremsatte Teori aan for Vindens Virkning paa S = 17,2 — 1,9 N — 1,4 NØ — 1,9 0 — 1,1 SØ + 3,7 S — 4,0 SV — 1,5 V — 2,2 NV. Tabel 18. Differens a—b for Gedser Rev. 1897 1898 1899 1900 1901 1902 1903 1904 1905 1906 1907 1908 J 0 — 4 10 — 18 2 — 2 — 3 —13 1 — 7 10 —11 F 25 1 1 8 11 10 — 7 10 7 — 5 15 M 5 5 2 — 4 — 2 — 3 11 — 4 2 1 8 15 A 5 4 4 —10 — 7 3 10 — 8 - 8 0 — 3 — 9 M — 1 — 11 - 8 — 1 — 4 —12 0 5 5 — 1 — 1 - 1 ,1 — 2 3 0 — 7 —15 7 8 — 7 4 — 4 11 1 .1 3 2 -11 — 5 1 5 0 8 — 4 — 5 0 1 A 1 8 6 2 — 7 9 6 0 2 0 11 — 9 S 2 — 3 7 — 6 4 10 15 1 — 5 5 6 12 0 9 — 5 2 7 — 6 — 9 — 5 —22 — 8 — 9 4 2 N — 10 - (i 5 3 — 8 3 — 4 — 4 — 3 — 17 — 13 —23 D 9 0 20 2 4 —14 1 2 — 1 12 — 4 1 En anden Omstændighed, som gør, at den benyttede Teori ikke kan være tilstrækkelig, er den, at det aa ben bart ikke er tilladeligt at betragte den lokale Vind paa et Sted som den ene bestemmende for Strømmen der; i Virkeligheden vilde sikkert den anvendte Metode give ganske utilfredsstillende Resultater, hvis man ikke som Regel kunde betragte den lokale Vind som Repræsentant for Vindforholdene over et større Omraade, og da dette kun er tilladt med Tilnærmelse, maa der herved indtræde en Usikkerhed i den beregnede Værdi for Strømmen. En tredje Aarsag til Uoverensstemmelsen mellem de fundne og de beregnede Maanedsmiddeltal har vi i den Indflydelse, som de regelmæssige Perioder i Strømmen har paa Af vigeisernes Størrelse.