Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

34 En anden Omstændighed, som ogsaa taler til Gunst for en sydgaaende Vandbevægelse ved Horns Rev og Vyl, naar man ser bort fra Vindens Virkning, er følgende: Det er en bekendt Sag, at Materialvandringen langs Jyllands Vestkyst fra Hanstholm til Blaavands- huk foregaar fra Nord mod Syd, hvad der navnlig viser sig ved, at Fjordmundingerne Nymindegab, Thorsminde og Thyborøn vandrer syd paa. En Beskrivelse af denne Vandring findes i et Arbejde om Ringkøbing Fjord af Distriktslæge Rambusch1), og om dens Realitet kan der ikke tvivles, selv om man derfor ikke tør slutte, at Tilstedeværelsen af en Kyststrøm med sydlig Retning dermed er bevist; Bølge- slaget orienteret paa en bestemt Maade ved de optrædende stærke Storme kunde f. Eks. ogsaa tænkes at være af Betydning. Rambusch anfører: »Det sydlige Stryg«—saaledes benævnes Strømmen, som kommer fra Syd — »synes at være det almindeligste, men det nordlige er det, der spiller den største Rolle. Det kan naa en Hastighed af 1 dansk Mil i Timen og standses (siægges) ikke af Tidevandsstrømmen«. Antager man, at der findes en saadan Kyststrøm, sydgaaende langs Jyllands Vestkyst, er dette i Overensstemmelse med, at man for Vyl faar en større Værdi for det konstante Led, som repræsenterer Strømmen uafhængig af den lokale Vind, end man faar for Horns Rev, idet dette ligger længere borte fra Strømforholdene ved Horns Rev og Vyl under Vindens Ind- flydelse ses vil Strømforholdene ved Fyrskibene i Kattegat ved Vindstille Kysten end Vyl. Gaar vi ud fra, at den af Vinden uafhængige Strøm har de Værdier, som er givet ved Formlerne, det, at man for de to Fyrskibe har den Ejendommelighed, at saa at sige alle Vinde give Strøm med nordlig Retning. Svagest virker for Horns Rev nordlige, nordvestlige og østlige Vinde; de sidste giver en ringe sydgaaende Strøm; for Vyl er Virkningen svagest omtrent for de samme Vindretninger, nemlig de nordvestlige, østlige og sydøstlige. At Vinde fra Retningerne SØ, S, SV og V giver nordgaaende Strøm er vel ret naturligt efter Farvandets Art, men det falder vanskeligere at indse, at Vinde fra N og NØ ogsaa kan give nordgaaende Strøm; for de nordøstlige Vinde er Strømmene endda særlig kraftige, og da denne Vindretning falder omtrent lodret paa Strømretningen ved Horns Rev og Vyl, maa man tænke sig, at den bevirker, at Vand føres ud af Nordsøen, idet den ved Vinden fremkaldte Driftstrøm bøjer til højre med Retning mod NV. Ved NØ-lige Vinde maa der samtidig optræde en Opstemning af Vandet ved den engelske Kyst, særlig i den sydlige Del af Nordsøen, hvor Vandet paa Grund af den mindre Dybde kan tænkes at blive ført mere direkte i Vindens Retning; denne Opstemning vil da under- støtte den kendte Bevægelse med sydgaaende Retning langs den engelske Kyst, nordgaaende langs Jyllands Vestkyst. Til en nærmere Undersøgelse af dette Spørgsmaal vilde det dog være ønskeligt nøjere at kende Strømforholdene i Nordsøen og deres Afhængighed af de meteorologiske Forhold m. m. For Fyrskibene i Kattegat ses det, at den konstante Strøm, som skulde findes, naar Vindens Virkning lades ude af Betragtning, er meget forskellig for de forskellige Skibe. For Anholt Knob og Kobbergrunden er fundet en indgaaende Strøm, for alle de andre en udgaaende. Man vilde vel nok være mest tilbøjelig til at vente en udgaaende Strøm ved alle Fyrskibene, men da man maa antage, at der ved Kobbergrunden og ved Anholt Knob findes nogenlunde ensartede Strøm- forhold paa Grund af deres Beliggenhed ved den vestlige Side af den dybe Rende, og da det viser sig, at Strømmen begge Steder er indgaaende, taler dette for Rigtigheden af, at der virkelig findes en ind- gaaende Strøm ved disse Skibe; som det ses af Tabel 19, udgør Middelfejlen paa det konstante Led hen- holdsvis 22% og 15 %, men dog maa det stadig erindres, at disse Angivelser af, hvad Strømmen er, naar der ingen Vind findes, beror paa en Ekstrapolation, idet de til Udjævningen benyttede Tal for Forekomst og Styrke af Vinde fra de forskellige Retninger aldrig naar Værdien 0. Efter det tidligere nævnte Arbejde af Witting2), hvor ogsaa Observationerne fra Kobbergrunden er benyttet, skulde den her benyttede Teori imidlertid være den, som tilfredsstillede Observationerne bedst, ogsaa for smaa Værdier af Vindstyrken. *) Studier over Ringkøbing Fjord, København 1900, Side 146. 2) Ann. d. Hydrographie 1909, S. 201.