Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

35 Tænker vi os altsaa Strømmen indgaaende ved Anholt Knob og Kobbergrund en, danner den sammen med Strømmen ved den svenske Kyst, som sikkert maa være ud- Del af Kattegat mellem Anholt gaaende, antagelig en Hvirvel over den dybe Del af Kattegat mellem Anholt—Læsø og og Læsø Sveriges Kyst. Af de andre Fyrskibe, ved hvilke den af Vinden uafhængige Strøm er udgaaende, har Læsø Trindel den svageste, 13,1 cm/sec, Skagens Rev den stærkeste, 69,4 cm/sec; for de andre Fyrskibe i Kattegat Læsø Rende, Schultz’s Grund og Lappegrunden er den udgaaende Strøm omtrent ens, ca. 43—45 cm/sec. Endelig er for Drogden fundet den af Vinden uafhængige Strøm = 18,7 cm/sec i udgaaende Retning. Disse Strømme, uafhængige af Vinden, findes grafisk fremstillet paa det midterste Kort, 1 avle VIII og IX. Den Virkning, som Vinden fra forskellige Retninger har paa Strømmen, er repræsenteret ved Kon- slanterne i Tabel 4, S. 13, og er grafisk fremstillet i Fig. 4, S. 31. I Hovedsagen kan man sige, at østlige i Kattegat under Vinde giver udgaaende Strøm, vestlige Vinde indgaaende Strøm. Ser man nøjere til, er der dog forskellige nydelse. Enkeltheder at mærke. Kurvernes Beliggenhed i Forhold til Nullinien er saaledes overmaade forskellig. For Skagens Rev, Læsø Rende og Schultz’s Grund skulde saaledes langt de fleste Vindretninger give indgaaende Strømme; kun Vindretningerne i Nærheden af 0 eller SØ skulde give svage udgaaende Strømme. Man kan jo tænke sig, at dette er en Fejl, der klæber ved Metoden, og at Konstanterne er fundet af Ligningerne, saaledes at det konstante Led er blevet taget noget for stort, samtidig med at de for- skellige Vindretningers Konstanter er blevet noget for meget negative, saa at begge Dele tilsammen paa bedst mulig Maade efter den valgte Teori gengiver Observationerne (Maanedsmiddeltallene) i det Omraade, hvor disse ligger; dette er muligt, og man kunde maaske se en Bekræftelse derpaa i den Omstændighed, at for Schultz’s Grund skulde de fleste Vindretninger give indgaaende Strøm, medens man for Lappegrunden finder, at de ved Vinden frembragte Strømme omtrent ligeligt er fordelt mellem udgaaende og indgaaende. Ser vi bort fra Fyrskibene Anholt Knob og Kobbergrunden, maa man dog lægge Mærke til, at de indgaaende Strømme, som fremkaldes af Vinden, er stærkest for de vestlige Fyrskibe, medens ved de østlige, Lappegrunden og Læsø Trindel, ud- og ind- gaaende Strømme fremkaldte ved Vinden er lige betydelige; dette Forhold tyder paa Rigtigheden af de fundne Konstanter. For Kobbergrunden og Anholt Knob, hvor det konstante Led repræsenterer en indgaaende Strøm, skal de forskellige Vinde give udgaaende Strømm e. Hvis der findes en Strømhvirvel i denne Del af Farvandet, som omtalt foran, er en saadan Virkning af Vinden i og for sig vel forstaaelig, idet Strømhvirvlen vil forstyrres af Vinden, saa at det udstrømmende Vand føres hen forbi disse Fyrskibe. Vestlige og nordvestlige Vinde skulde dog ikke influere paa Strømmen i nogen synderlig Grad. Selv om det kan siges, at østlige Vinde i Hovedsagen giver udgaaende Strømme, vestlige Vinde indgaaende Strømme, falder Maximum for disse Strømme dog ikke netop for samme Vindtetning. Efter Kurverne, Fig 4, kan man opstille følgende Tabel: Maximum for Maximum for udgaaende Strøm indgaaende Strøm Skagens Rev ... . 0 V Læsø Rende SØ1) NV Læsø Trindel ... s SV Kobbergrunden . . sø NV Anholt Knob . . . . ..... NØ NV Schultz’s-Grund.. 0 >) V Lappegrunden .. . 0 !) V Drogden 0 >) V >) Kurverne er underkastet en grafisk Udjævning.