Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

43 Da Forøgelsen i Tilstrømningen af fersk Vand til den sydlige Østersø sandsynligvis maa regnes at strække sig over dobbelt saa lang Tid som Forøgelsen i Tilstrømningen til den botniske Bugt, og jeg endvidere antog, at Tilførslen af Ferskvand til den sydlige Østersø var 4 Gange saa stor som Tilførslen til den botniske Bugt, vil jeg regne, at der til den sydlige Østersø i Maanederne Marts og Apiil tilføres ca. 2 ckm Vand mere pr. Døgn end i Maanederne forud. Paa Grund af den stærkere Tilførsel fra den botniske Bugt i Maj Maaned kunde man dernæst antage den stærkere Tilførsel til den sydlige Østersø udstrakt ogsaa til denne Maaned. Den saaledes rent overslagsmæssigt fundne Tilførsel af ferskVand til Østersøen ei stor i Forhold til Forandringen i Østersøens Vandmængde, og det vil derfor være rimeligt at antage, at den forøgede Udstrømning paa Grund af Ferskvandstilførslen maa give sig særlig til Kende i Maanederne Marts, April, og Maj i Store Bælt og Sundet. Hvis man nu kendte Forholdet mellem Strømmens Styrke paa de forskellige Steder i et Sanwreinigimig Tværsnit over Store Bælt ved Schultz’s Grund og et Tværsnit over Sundet ved Lappegrunden, var del strømningen muligt at se, om Summen af alle Tilvæksterne for de forskellige Strømme svarede til den beregnede og Strømmen ved Schultz’s Vandmængde. Grund Skønt Materialet i denne Henseende lader meget tilbage at ønske, er der dog for Schultz’s Grund gennemført Maalinger af Strømmen i forskellige Dybder i Løbet af et Aar 6 Gange i Døgnet, og paa Grundlag af disse Maalinger maa vi danne os et Begreb om Strømmens Variation med Dybden og lade disse Maalinger repræsentere Forholdene i hele Tværsnittets Bredde samt tillige lade dem gælde for Sundet, som forøvrigt paa Grund af sin Snæverhed kun spiller en ringe Rolle ved disse Overslags- regninger. Af Tabel 37, Side 61, ses, at Strømmen i Middelværdi for hele Aaret er udgaaende i 2% og 5 Meters Dybde og indgaaende ved Bunden. Grænsen, hvor Vandbevægelsen hverken er ud- eller indgaaende, falder omtrent i 7 Meters Dybde. Af Tabel 36, Side 60, ses imidlertid, at for de Maaneder, hvor Overfladestrømmen har været stærk, er den resulterende Strøm ogsaa udgaaende til en større Dybde; den resulterende Strøm er saaledes udgaaende i 10 Meters Dybde i Maj og August, hvor den ellers plejer at være indgaaende, og i Overfladen har vi i disse Maaneder særlig stærk Strøm. Naar man derfor skal fordele den udgaaende Vandmængde paa Tværsnittets forskellige Dybder, maa man rimeligvis gaa længere ned end til de 7 Meter, der danner Grænsen for den udgaaende Strøm regnet efter Middelværdier, og da man sædvanlig har Grænsen mellem det salte Bundvand og det mindre salte Overfladevand mellem 10 og 15 Meters Dybde, vil jeg sætte 10 Meter som Grænse for Tværsnittet, gennem hvilket Forøgelsen i Udstrømningen findes. Efter Udmaaling paa et Søkort er Arealet af Tværsnittet fra Sjællands Odde til Hasenøre i det hele rundt regnet 3 • 109 cm2 for et Tværsnit fra Overfladen til 10 Meters Dybde. Arealet al et Tværsnit over Sundet ved Drogden er ca. 6 • 108 cm2; altsaa kun lille i Forhold til Tværsnittet over Store Bælt. Skal der gennem et Tværsnit paa 3 • 109 cm2 hvert Døgn løbe 2 ckm mere Vand end ellers, maa Strømstyrken forøges med 8 cm/sec. Vi maatte altsaa vente, at Strømmen ved Schultz’s Grund i Maanederne Marts og April var ca. 8 cm/sec stærkere end i Januar og Februar. Som del ses al Tavle XIII, ei Stigningen i Strømmens Styrke indtraadt allerede tidligere, og selv om den fra Østersøen stammende Til- vækst i Strømmen sandsynligvis gør sig gældende i Marts, maa dog ogsaa andre Aarsager væie med- virkende, og disse Aarsager maa formodes at virke ens paa Strømmene ved de tre Fyrskibe, Schultz’s Grund, Lappegrunden og Drogden, idet Kurverne viser omtrent samme Forløb, kun at den stærkere Udstrømning, som er begyndt i Februar, allerede er forbi i Marts ved Drogden og Lappegiunden, medens den vedvarer i Marts Maaned ved Schultz’s Grund.