Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

44 Hel-og halv- Jeg vji herefter gaa over til at undersøge, om Teorien for Strømmens Afhængighed af Vinden i Periode i Overflade- visse Henseender er saa ufuldstændig, at Afvigelserne mellem de iagttagne og de beregnede Maaneds- cnmmonhitnet middeltal kan tænkes at fremkomme derved. I bekræftende Fald kan man tænke sig dette ske paa to bel ill 111V 1111^ LIV L med Afvigelse yjaacjer, enten ved at der under visse Omstændigheder findes direkte systematiske Afvigelser mellem de mellem den ’ anvendte Teori iagttagne og de beregnede Maanedsmiddeltal, eller ved at de ved Vinden fremkaldte Strømme frembringer og Forholdene ' 1 . . . . „ . , i Naturen sekundære Virkninger, som atter foraarsager Strømme, der giver de periodiske Afvigelser. Faseforskyd- De Virkninger, som vi hidtil har set af Vinden, har saa nogenlunde fulgt den i Varighed, men Vindeiogmstrmn da dette jo kun gælder med Tilnærmelse, og der i det hele taget ikke er gjort Rede for den nærmere Aarsagssammenhæng mellem Vind og Strøm, maa man forudsætte det muligt, at der kan komme en systematisk Afvigelse mellem de iagttagne og de beregnede Værdier paa Grund af, at enten Vindens Styrke eller dens Varighed er forskellig fra det normale, og saadanne Afvigelser maa jo findes. Om de imidlertid i kvantitativ Henseende spiller nogen Rolle, er dog tvivlsomt. Vindforholdene over et Omraade saa stort som Danmark er nogenlunde ens, og de forskellige Vindes Virkning til at fremkalde ud- eller indgaaende Strøm er, som vi har set, ogsaa nogenlunde ens. Skulde der da ved Vinden fremkaldes en Afvigelse mellem de iagttagne og de beregnede Tal, maatte denne Afvigelse følge den Periode, som Vinden er underkastet; man kunde f. Eks. faa stær- kere indgaaende Strøm end beregnet om Efteraaret med de da fremherskende Vestenvinde, eller stærkere udgaaende Strømme end beregnet i April med de da fremherskende Østenvinde eller maaske omvendt. Nu ses det paa Tavle XIII, at de fundne periodiske Afvigelser mellem de iagttagne og de beregnede Strømme langt fra har deres Maximum paa samme Tid af Aaret. Snarere er det saaledes, at Perioderne nogenlunde følges i det nordlige Kattegat for Fyrskibene Skagens Rev, Læsø Rende og Læsø Trindel, og at de ligeledes følges i det sydlige Kattegat for Fyrskibene Schultz’s Grund og Lappegrunden, medens Maximum indtræ- der 4 å 5 Maaneder senere for de sydlige end for de nordlige Fyrskibe. Forklaringen paa de periodiske Variationer af de beregnede Differenser kan derfor næppe antages at hidrøre fra en direkte Virkning af Vinden, hvortil der ikke er taget Hensyn ved Udjævningen. Skyldes de periodiske Variationer indirekte Vinden, maa de af Hensyn til den nævnte Faseforskel for Perioderne i det nordlige og sydlige Kattegat fremkomme ved, at Virkningen af Vinden paa en eller anden Maade opspares for saa til andre Tider at gøre sig gældende. Opmagasinering Den simpleste Maade, hvorpaa dette kunde ske, var den, at Vinden til visse Tider førte Vandet Østersøen'ved ffa Kattegat ind i Østersøen, saa at Vandstanden der blev højere, og at denne højere Vandstand i den Vindens Virk- paafø]gende Tid forstærkede de udgaaende Strømme og svækkede de indgaaende. Der vilde paa denne Maade være Mulighed for, at Vindens Virkning kunde ytre sig længe efter, at den var ophørt at blæse, og at de periodiske Forandringer i Middelværdien af Vindens Styrke og Retning kunde give aarlige periodiske Forandringer af Overfladestrømmen. Saadanne Forandringer er muligvis ikke medtaget af den ved Udjævningen fundne Funktion for Strømmens Afhængighed af Vinden, fordi der ikke er laget Hensyn til, at Tilstanden kan være afhængig af Vinden, der har blæst for længere Tid tilbage. Skulde der lindes en saadan Opmagasinering af Vand i Østersøen, maatte dette vise sig i de Forandringer, som Vandstanden i Aarets Løb undergaar. Efter Krummel1) tør vi regne med, at For- skellen mellem Middelværdien for den højeste og den laveste Vandstand ved den tyske Kyst er 12,5 cm og ved den svenske Kyst 21,3; den højeste Vandstand indtræffer ca. 1ste September, den laveste ca. 1ste Maj. *) Krummet: Handbuch der Oceanographie Bd. 1, S. 58.