ForsideBøgerBidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

Forfatter: J. P. Jacobsen

År: 1913

Forlag: V. Pios Boghandel

Sted: København

Sider: 89

UDK: 556.5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
45 Ved Gjedser haves en lignende Periode i Vandstanden; Forskellen paa den højeste og laveste Vandstand er efter en Bearbejdelse af Adam Paulsen1) ea. 12 cm; den højeste Vandstand indtræffer i September, den laveste i April. For Stationen ved Gjedser og forøvrigt for alle de øvrige danske Stationer er i den nævnte Be- arbejdelse Forandringen i Vandstanden sammenlignet med Forholdet mellem Summen af Vindene fra den vestlige Halvdel og fra den østlige Halvdel af Vindrosen; det har derved vist sig, at Vandstanden i Hovedsagen varierer paa samme Maade som dette Forhold. Som anført Side 42 vil en Forandring paa 8 cm i Vandstanden i den sydlige Østersø i Løbet af 2 Maaneder kunne udjævnes, naar der i hvert Døgn transporteres 0,5 ckm Vand efter Omstændig- hederne til eller fra Østersøen, og efter hvad der er udviklet i det foregaaende, tør vi maaske regne, at dette vil give en Strøm af ca. 2 cm/sec ved Schultz’s Grund. Efter Krummels Tabel, har vi den største Stigning i Vandstand i Juni—Juli, da den i Middelværdi af Angivelserne for den tyske og den svenske Kyst udgør 7,8 cm for 1 Maaned; det stærkeste Fald i Vandstanden findes i December—Januar og er efter en lignende Beregning 7,5 cm. Den stærke Stigning af Vandstanden i Juni—Juli maa sikkert hen- føres til, al de østlige Vinde om Foraarel er ophørt og til Dels afløst af vestlige Vinde, som bevirker, at Udstrømningen forsinkes noget; paa lignende Maade maa det stærke Fald i Vandstanden forklares ved en Kombination af Vindens Virkning og Ferskvandstilførslens Formindskelse paa Grund af Vinterens Ind- træden, hvorved Nedbøren bindes i Form af Is og Sne. Hvorledes dette nu end hamger sammen, kan vi kun vente en ringe Variation i Strømmen ved Schultz’s Grund paa Grund af Vandstandsforandringer i Østersøen efter det ganske vist kun løse Skøn, som det er muligt at danne sig. Hertil kommer endelig den Omstændighed, at i Hovedsagen er Kurven for Forskellen mellem den iagttagne og den beregnede Strøm ved Schultz’s Grund i modsat Svingning, af hvad man maatte vente, hvis de fremstillede Strøm differ enser skulde skyldes Forandringer i Vandstanden i Østersøen; derimod kunde en mindre Stigning i Juni —Juli og et Fald i December — Januar, som fo røvrigt er særligt udpræget for baade Schultz’s Grund, L a p p e g r u n d e n og D r o g d e n, passe godt sammen med V a n d s t a n d s f o r a n d r i n g e n i Østersøen. Vi ser altsaa, at om det end ikke er udelukket, at Vandstandsforandringerne i Østersøen til Dels kan skyldes Vinden, saa kan de ved Vandstandsforandringerne foraarsagede Strømme ikke gøre deres Indflydelse gældende i selve Kattegat, men muligvis nok mærkes ved Schultz’s Grund, Lappegrunden og Drogden. Da Vinden som bekendt har en aarlig Periode med fremherskende østlige Vinde i April og frem- herskende vestlige Vinde om Efteraaret, er der forøvrigt en Mulighed for, at der ved Udjævningen kan være taget noget Hensyn til de ved Vandstandsforandringerne i Østersøen fremkaldte Strømme, for saa vidt Vandslandsforandringerne selv skyldes Vinden; muligvis er f. Eks. Konstanten, hvormed Vindstyrken for de vestlige Vinde skal multipliceres, ved Udjævningen blevet noget mindre, end den vilde være blevet, hvis der ikke til de vestlige Vinde netop hørte en »Modkraft« hidrørende fra den paa den bestemte Aarstid herskende Vandstand i Østersøen, der til Dels er fremkaldt ved selve de vestlige Vinde. Vandstandsforandringer i Kattegat og Nordsøen kan vel ogsaa frembringes af Vinden, men de derved foraarsagede Strømninger vil saa nær følge Vinden, at man ved Maanedsmiddeltallet for Strømmen tør se bort fra de Virkninger, der ligger forud for den betragtede Maaned. En anden Maade, hvorpaa Vindens Virkning kan opmagasineres, haves i den Forandring, som paa Grund af Vindens Virkning foregaar i Vandlagenes Beliggenhed; de ved Vinden fremkaldte Strømme Forandring af Sole- noidefeltet i Katte- vil kunne forandre det Solenoidefelt, som findes mellem to Steder, og det er rimeligt at antage, at den gat ved Vindens Virkning l) Nautisk-meteorologisk Aarbog 1906 udgivet af det danske meteorologiske Institut. Kobenhavn 1907. S. XXXVII.