Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

46 Beregning af Solenoidefelter Strøm, som fremkaldes ved Solenoidefeltet, ikke er saa stærk som de Strømme, der i Overfladen frem- kaldes dels direkte dels ved Opstemning af Vandet mod Kysterne. Er der derfor indtraadt en Forandring i Solenoidefeltets Intensitet, vil de Udjævningsstrømme, der fremkaldes derved, formodentlig være af forholdsvis lang Varighed. At Vinden spiller en Rolle med Hensyn til Forandring i Solenoidefelterne kan ikke betvivles, men iøvrigt vil en Samvirken mellem den til forskellige Tider forskellige Vægtfyldefordeling og de faktisk forekommende Strømme hidføre Forandringer i Solenoidefeltet, hvad enten Strømmene er foraarsaget af Vinden eller ikke. Fuldt ud kvantitativt at faa Rede paa alle de Forhold, der er bestemmende for Overflade- strømmen, lader sig med det for Haanden værende Materiale næppe gøre; i det følgende skal det vises at: 1) der er en vis Overensstemmelse mellem de aarlige Svingninger i Differenserne mellem iagttaget og beregnet Strøm og de aarlige Svingninger i Solenoidefeltet, hvor Strø m m en m a a 1 es. 2) der er en Sammenhæng mellem de aperiodiske Forandringer i Solenoidefeltet og i Overfladestrømmen. For at illustrere Fremgangsmaaden ved Beregningen af Solenoidefelterne skal nærmere omtales et enkelt Tilfælde, nemlig Beregningen af Solenoidefeltet begrænset af to lodrette Linier fra 0 til 21 Meteis Dybde ved Fyrskibene Skagens Rev og Læsø Rende samt to vandrette Linier mellem de to Fyrskibe, den ene i Overfladen, den anden i 21 Meters Dybde. Paa Grundlag af de i nautisk-meteorologisk Aarbog opførte maanedlige Middelværdier for lemperatm og Saltholdighed for de nævnte Fyrskibe beregnedes for hvert Par Middeltal af temperatur og Salt- holdighed en Størrelse Vs, t — V35o/æ, o«, der betyder 1000 Gange Forskellen paa de specifike Rumfang af lo Havvandsprøver, den ene af Saltholdigheden S og Temperaturen T, den anden af Saltholdigheden 35°/oO og Temperaturen 0°. Enheden, hvori Vs,t— Vsso/æ.o« udtrykkes, er Yfjööm-’ °S ’^et Vægtfylden af en Havvandsprøve paa sædvanlig Maade udtrykkes ved 1 -|- |qqq’ har man: Vs, T----VS0»/m, 0» — 1 1+^-- 1 1000 t 28’13 1000 1000. Da man for en bestemt Havvandsprøve (S,T) ved Hjælp at Martin Knudsens labeller kender <5t, kan Størrelsen Vs,t — Vssy^o« udregnes af Formlen. Til den praktiske Udførelse af Regningen benyttedes en Tavle med et Kurvesystem, som i for- mindsket Maalestok og med kun enkelte Kurver er gengivet i Fig. 5. Tallene forneden paa Figuren angiver Saltholdig- heden, Tallene til venstre Temperaturen og de ved Kurverne anførte Tal de hele Værdier for Vs.t —Vss»/«,.«», for hvilke Kurverne gælder. Til Konstruktionen af Kurvesystemet benyttedes oven- staaende Formel; sættes Vs,t — Vss«/«,,o»= k, faas: 27,36 — k Öt ~ ' 27,36 — k 1 1000 eller tilnærmet ar __ m (27,36-k)2 (27,36 - k)» + 1000 + 1000000 Herved bestemtes de til forskellige hele Værdier af k svarende öt; for disse Værdier af øt fandtes derpaa sammenhørende Værdier af S og T af de hydrografiske Tabeller, saaledes at de Punkter, paa Grundlag