ForsideBøgerBidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

Forfatter: J. P. Jacobsen

År: 1913

Forlag: V. Pios Boghandel

Sted: København

Sider: 89

UDK: 556.5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
58 den indre Gnidnings Indflydelse, har det vist sig, at Variationen i Strømmens Styrke for samme Udslag paa Apparatet under de forskellige Forhold var omtrent 10 %, nien iøvrigt viste der sig Uregelmæssig- heder, som det i Øjeblikket er vanskeligt at forklare. Den anden Vej, ad hvilken jeg har søgt at komme til Kundskab om den indre Gnidnings Ind- flydelse, er paa Grundlag af de Strømmaalinger, som i Løbet af den foran anførte Tid er foretaget med Libelleslrømmaaleren fra Schultz’s Grund, og som er beregnet efter de i Juni fundne Konstanter. Af disse Maalinger er udskilt Tidevandsperioden Mg for 4 Dele af Aaret, saaledes som det fremgaar af Tabel 32. Det ses, at hverken Amplitude eller Fase er meget forskellig for de forskellige Tider af Aaret. At den indre Gnidning skulde have nogen kendelig Indflydelse paa Strømmens Amplitude i Overfladen, er lidet rimeligt, efter hvad der siden skal vises om dette Forhold, og naar Amplitude og Fase er saa nær ens, tør man deraf slutte, at Apparatet har forholdt sig meget nær ens over for samme Strøm paa de for- skellige Aarstider. Med Hensyn til den Nøjagtighed, som kan opnaas ved Libellestrømmaaleren, skal endnu blot bemærkes, at denne vokser stærkt med Strømmens Styrke, som det let vil ses af de i det citerede Arbejde meddelte Tabeller. Ved de meget svage Strømme er Energien i Vandet kun ringe, og man kunde næppe faa en Amplitude paa ca. 10 cm/sec bestemt med en Nøjagtighed som den, hvormed Amplituderne i Tabel 32 er bestemt, hvis man stadig skulde maale Strømme af denne Størrelsesorden. Da imidlertid Strøm- stille saare sjældent indtræder, vil man faa Tidevandsstrømmens Amplitude bestemt som Differens mellem Strømme med numerisk større Værdier. Tabel 32. Amplitude og Fase for Hovedkomposanterne af Strømmen ved Fyrskibet Schultz’s Grund for Maaneperioden M2. Det hele Materiale for et Aar er delt i 4 Dele efter de angivne Maaneder, og Konstanterne beregnet for hver enkelt Afdeling for sig; Den positive Retning for Strømmen er regnet mod Kattegat. Dybde Meter Marts, April, Maj Juni, Juli, August September, Oktober, November December, Januar, Februar Middel R X R X R X R X R X 2’/2 11,1 107 10,6 89 11,9 91 10,7 85 11,1 93 5 10,6 100 10,8 78 11,0 83 12,9 88 11,3 87 10 9,5 90 12,0 82 11,3 75 10,9 76 10,9 81 15 7,1 72 11,2 87 10,0 72 7,9 72 9,0 76 20 9,1 75 11,4 86 7,4 71 6,7 59 8,6 73 25 8,1 79 10,2 80 5,6 68 5,4 45 7,3 68 I det følgende vil jeg behandle de med Libellestrømmaalere foretagne Maalinger fra Lappegrunden og Anholt Knob samt de Maalinger fra Schultz’s Grund, som er foretaget i Tiden r/3 1910—28/2 1911. Maalingerhe fra Lappegrundens Fyrskib blev til Dels anstille! før at prøve, hvorvidt Libellestrøm- maaleren lod sig anvende fra Fyrskibe, og da Farvandet, hvori Fyrskibet er beliggende, er saaledes beskaffent, at der saa at sige kun findes to Strømretninger, nemlig enten N 30 V eller S 30 0, er der i den følgende Undersøgelse kun regnet med de iagttagne Strømmes Projektioner paa disse Retninger. Middelværdierne for de saaledes beregnede Strømme i det anførte Tidsrum er opført i Tabel 33 for de forskellige Dybder, idet den positive Retning er regnet mod Kattegat. Tabel 33. Strøm ved Lappegrundens Fyrskib i ™jsec; Strømme med Retning mod Kattegat er regnet positive. Dybde i Meter. . . Strøm cm/sec ■ ■ • . CM CM 19,0 10 ' 15 j 20 — 11,5—15,4 —13,6 1