Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

57 Paa Daaselibellernes Glas er tegnet koncentriske Cirkler, hvorved kan maales Hældninger paa 5°, 10° o. s. v. Inddelingerne paa den ene Daase gaar til 30°, paa den anden til 20°. Foruden de koncentriske Cirkler er der paa Glassene anbragt Delestreger, der angiver Vinklen, soin en Vertikalplan gennem Centrum og Boblen danner med Skibets Symmetriplan. Bestemmelsen af denne Vinkel er gjort lettere ved, at der over Libellens Glas findes et plant Glas og mellem dette og Libellens buede Glas Vædske og Luftboble; det plane Glas er vandret, naar Libelleboblen staar paa 0, og en nok saa ringe Hældning vil derfor bringe Boblen under det plane Glas ud til Siden. Ved Skibets Kompas kan Retningen for Skibets Symmetriplan bestemmes, og det vil indses, at man saaledes er i Stand til at bestemme saa vel Libelledaasernes Hældning som den Azimuth, i hvilken Hældningen findes. Fremgangs- maaden ved Apparatets Brug er da den, at en af Cylindrene med passende Belastning sænkes ned til den Dybde, hvor Strømmen skal maales; Strømmen vil da bevirke, at Linen stiller sig skraat, og dens Af- vigelse fra Vertikalen og den Azimuth, i hvilken Afvigelsen finder Sted, bestemmes ved Boblernes Stillinger i Libelledaaserne; de to Daaser er beregnet henholdsvis til Maaling af store og smaa Afvigelser fra Vertikalen. For at faa Cylinderen ned til den rette Dybde, inaa man tage Hensyn til Linens skraa Stilling og beregne hvilken Længde af Linen, der skal gives ud. For at benytte Apparatets Angivelser til at finde Strømmen, maa man ad empirisk Vej bestemme sammenhørende Værdier for Strøm og Udslag paa Libellerne og deraf danne Tabeller. En Række saa- danne Konstantbestemmelser blev foretaget under S/S Thors Ophold i Langelandsbæltet i Juni Maaned 1909, idet Strømmen bestemtes ved Ekmans Strømmaaler, hvis Angivelser var kontrolleret ad anden Vej. Det er paa Grundlag af disse Maalinger, at Tabellerne i den citerede Afhandling er beregnet. Ved Opstillingen af saadanne Tabeller er der imidlertid særlig to Omstændigheder, der komplicerer Sagen betydelig. Den ene er, at det ikke er muligt at tage Linen saa tynd, at man helt kan se bort fra den Indvirkning, som Strømmen i de øvre Lag har paa denne; den anden, at man ikke, bortset fra Strømmens Virkning paa Linen, kan gaa ud fra, at samme Strøm altid vil give samme skraa Stilling for denne; den Kraft, hvormed Strømmen virker paa Cylindren, vil nemlig afhænge af Vandets Vægtfylde og den indre Gnidning i Vandet, og medens den første er omtrent konstant, kan den indre Gnidning variere stærkt med Saltholdighed og Temperatur. Bøjningen af Linen ved Strømmen i de overliggende Lag har jeg udførlig diskuteret i den foran anførte Afhandling, og jeg har der angivet en grafisk Metode, hvorved man er i Stand til at korrigere Apparatets Angivelser med tilstrækkelig Nøjagtighed og dog med saa ringe Arbejde, at Behandlingen af et større Materiale ikke bliver særlig vidtløftig af denne Grund; derimod er de Tabeller, som er opstillet for Sammenhængen mellem Apparatets Angivelser og Strømmens Styrke, noget ufuldkomne af Hensyn lil den indre Gnidnings Indflydelse, idel jeg ikke havde Lejlighed til al kontrollere denne ved Konstant- bestemmelserne i Juni 1909. Siden har jeg ad to forskellige Veje søgt at komme til Kundskab om, af hvilken Størrelsesorden den indre Gnidnings Indflydelse er. Den ene Fremgangsmaade var at bestemme Sammenhængen mellem Apparatets Angivelser og Strømmens Styrke under forskellige Forhold, navnlig ved forskellige Temperaturer. De herhen hørende Forsøg blev anstiftet paa Orlogsværftet, og jeg er Chefen for Orlogsværftet Kontreadmiral Zachabiae samt Ledelsen af Søminekorpsets 1ste Afdeling særlig Kaptajn Rothe og Lieutenant Ulrichsen megen Tak skyldig, idet der ved Henvendelse fra Lederen af Hydrografisk Laboratorium Professor Martin Knudsen stilledes saavel Materiel som Mandskab til min Disposition. Forsøgene udførtes ved at trække en Baad gennem Vandet med konstant Hastighed, idet saavel denne som Apparatets Angivelse iagttoges; det var Hensigten ikke alene al komme til Klarhed over, hvilken Indflydelse den indre Gnidning i Vandet havde, men ogsaa at opstille Tabeller for ny Cylindre, der var bedre egnede til den praktiske Anvendelse end de gamle. Forsøgene foretoges paa 3 forskellige Tider af Aaret, da Temperaturerne i Vandet var henholdsvis ca. 3°, 12° og 19°. Resultaterne er endnu ikke offentliggjort, da jeg ikke har ment at kunne betragte dem som endelige til Opstilling af Tabellerne for de ny Cylindre; men med Hensyn til Spørgsmaalel om cc