Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

56 Direkte Maa- linger af Strøm- men ved Lappe- grunden, Schultz’s Grund og Anholt Knob lysning om, maa sættes ned ved mange Observationer, idet der dannes Middeltal; en Del kan sikkert ogsaa naas ved forbedrede Metoder, men herigennem bødes kun paa den Del af Middelfejlen, der hidrører fra Metodens Ufuldkommenhed; hvad man vil forstaa ved »mange« Observationer afhænger af Forholdene, men for at nævne noget, vil det antagelig ikke være for maalstj enli gt at indskrænke Strøm- undersøgelser til Tidsrum mindre end 8 å 14 Dage, inden for hvilket Tidsrum Maalin- gerne bør udføres hyppigt f. Eks. 6—24 Gange i Døgnet. Det vil efter dette være forstaaeligt, at man ved Svingninger i Temperatur og Saltholdighed har Mulighed for at bestemme Vandets Bevægelse med langt mindre Arbejde end ved direkte Strømmaalinger, men paa dén anden Side faar man saa til Gengæld som Regel Oplysningerne om Strømforholdene i en generaliseret Form, og den Usikkerhed, som hidrører fra de tilfældige Omstændigheder, bliver man heller ingenlunde fri for ved denne Metode. De Resultater, som er fundet ved Studiet af Strømforholdene efter den in- direkte Metode, er omtalt i Indledningen. Ligeledes er omtalt de direkte Maalinger af Strømmen, der i 1909 foretoges i Store Bælt fra det danske Havundersøgelsesskib »Thor« samt de Maalinger, der er udført fra svensk Side. I de senere Aar er der anstillet Undersøgelser af Strømmen i Dybet fra Fyrskibene ved Lappegrunden, Schultz’s Grund og Anholt Knob som et Led i de Undersøgelser, der udføres af den hydro- grafiske Afdeling af de danske Havunder- søgelser. Maalingerne er foretaget med Li- bellestrøm maaleren hver fjerde Time i Dybderne 2'/2, 5, 10, 15, 20 og 23 Meter fra Lappegrundens Fyrskib, fra Schultz’s Grund og Anholt Knob i de samme Fik- 7- Dybder, kun at Maalingen i 23 Meters Dybde er erstattet med en Maaling i 25 Meters Dybde. Maalingerne fra Lappegrunden og Anholt Knob strækker sig henholdsvis over Tiden 1/9—22/n 1909 og 17/b—17A 1910. Maalingerne fra Schultz’s Grund blev paabegyndt den 3/s 1910 og har været fortsat uafbrudt siden. Til Forklaring af Fremgangsmaaden ved disse Maalinger vil jeg her give en kort Beskrivelse af Libellestrømmaaleren og dens Anvendelse. En udførligere Beskrivelse har jeg tidligere offentliggjort1). Apparatet er afbildet i Fig. 7. Det kan fastspændes paa Skibets Lønning ved Hjælp af Skrue- tvingerne cc. De to Daaselibeller aa er anbragt paa en Plade, der i cardansk Ophængning er forbundet ihed de faste Dele af Apparatet. Af Ophængningens to Akser er den ene parallel med Skibets Symmetri- plan, den anden ligger i en Plan vinkelret derpaa. Fra Haandvinden d gaar en tynd Staalwire over Meterhjulet e og derefter ned gennem et Rør b, der er fastgjort vinkelret paa Daaselibellernes Plade. I Staalwiren kan fastgøres en Cylinder f, belastet med et Lod g. Libellestrøm- maaleren x) Publications de Circonstance No. 51. København 1910.