Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

55 Tabel 31 a. Strømmens Afvigelse fra det normale i en Maaned sammenlignet med Solenoidefeltets Afvigelse fra det normale i den foregaaende Maaned. Strøm u Solenoidefelt v As(u) O) r VX2(r) r 05 Læsø Rende Læsø Rende—Skagens Rev 0-21 14 12 0,02 0,08 0 Schultz’s Grund Schultz’s Grund —Anholt Knob 0—25 15 22 -0,02 0,08 0 Anholt Knob Anholt Knob—Kobbergrunden 0—17 11 15 0,16 0,09 2 Tabel 31 b. Solenoidefeltets Afvigelse fra det normale i en Maaned sammen- lignet med Strømmens Afvigelse fra det normale i den foregaaende Maaned. Strøm u Solenoidefelt v 05 r r 05 O«) Asfr) Læsø Rende Læsø Rende—Skagens Rev 0—21 14 12 —0,01 0,08 0 Schultz’s Grund Schultz’s Grund—Anholt Knob 0-25 15 22 —0,19 0,08 —2 Anholt Knob Anholt Knob —Kobbergrunden 0—17 11 15 -0,01 0.09 0 Korrelationsfaktoren er positiv, hvilket altsaa tyder paa, at i dette Havomraade vil det en Gang frem- bragte Solenoidefelt i længere Tid virke til at frembringe en Overfladestrøm overensstemmende med Feltets Retning. Hvor stor eller hvor ringe Betydning man end vil tillægge en saadan Sammenhæng, saa er det utvivlsomt, at Sammenhængen mellem Strøm og Solenoidefelt for samme Maaned er langt større end Sammenhængen mellem Strøm og Solenoidefelt, hvor den ene af de to Fak- torer gælder Maaneden forud. STRØMME I DYBET. De hidtil behandlede Maalinger fra de danske Fyrskibe giver, som vi har set, god Oplysning om Strømmen i Overfladen i vore Farvande, saa længe man ikke vil gaa ind paa de mere lokale Forhold. For Dybets Vedkommende er vi derimod uheldigere stillet; som omtalt i Indledningen er de Maalinger, der hidtil er foretaget af Strømmen i de dybere Lag kun faa, og vort Kendskab til disse Vandlags Be- vægelse er derfor saa at sige udelukkende fundet ad indirekte Vej ved Studiet af Temperatur og Salt- holdighedsfordelingen til de forskellige Aarstider. I visse Henseender kan denne indirekte Metode ikke alene yde god Tjeneste, men ogsaa være at foretrække for direkte Strømmaalinger, idet der ved den er Mulighed for straks at faa de Middeltal, som man ellers maa danne af de mange enkelte Strømiagttagelser. For Farvande som de danske, men forøvrigt vel ogsaa for de fleste andre Farvande, er det en Nødvendighed, at Antallet af Strømiagttagelser er stort, for at der skal kunne komme noget ordentligt ud deraf. Middelfejlen, der hidrører fra de Omstændigheder i Naturen, som man ikke kan skaffe sig Op-