ForsideBøgerBidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

Forfatter: J. P. Jacobsen

År: 1913

Forlag: V. Pios Boghandel

Sted: København

Sider: 89

UDK: 556.5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
54 Sammenhæng mellem Strøm og Solenoidefelt for to efter hinanden føl- gende Maaneder Ser vi endelig bort fra den ringe Betydning, som Solenoidefeltet Schultz’s Grund—Anholt Knob indtil 10 å 11 Meters Dybde har, er den fundne Sammenhæng god, naar man til dens Konstatering for- langer, at Forholdet mellem r og ør blot skal være større end 3. Stærkest ses Sammenhængen at være mellem Strømmen ved Læsø Rende og Solenoidefeltet Læsø Rende—Skagens Rev, hvad enten man regner til Dybden 10 å 11 Meter eller til 21 Meter. Et lignende Forhold fandtes ved Sammenligningen mellem de periodiske Variationer i Strømmen ved Læsø Rende og de periodiske Variationer i Solenoidefeltet Læsø Rende—Skagens Rev saa vel til 10 a 11 Meter som til 21 Meter (Tabel 27). Tør man nu betragte den fundne Sammenhæng mellem de aperiodiske Forandringer af Strøm og Solenoidefelt for fastslaaet for de Heste Steder i Kattegat, kan man forklare denne Sammenhæng ved, at Strømningerne — eventuelt sammen med andre Aarsager — forandrer Solenoidefelterne, og dette maa antages at være den naturligste Forklaring netop paa Grund af Forandringernes aperiodiske Karakter; men da Strømningerne i saa høj Grad skylder Vinden deres Oprindelse, maa Vinden i sidste Instans i hvert Fald være væsentlig medvirkende Faktor til Forandring af Solenoidefelterne i Kattegat. Da vi endvidere har set, at den Del af Overfladestrømmen, som ikke direkte kan antages at skyldes Vinden, i hvert Fald for en væsentlig Del finder sin Forklaring ved Virkningen af Solenoide- feltet, ligger det nær at antage, at Vindens Virkning paa Strømmen foruden den tidligere om- talte, den primære, tillige er af sekundær Art, idet der i Havet ved d ens Vir kning skabes Kraftfelter, for hvilke Udløsningen af Energien strækker sig over længere Tid og der- ved komplicerer den simple Sammenhæng mellem Vind og Strøm. Den saaledes fundne Sammenhæng mellem Solenoidefelt og Strøm viser altsaa en Samtidighed for begges Variation, men den egentlige Aarsagssammenhæng er ikke dermed givet; af væsentlig Betydning til nærmere Forklaring af denne er det, at Korrelationsfaktoren er positiv i langt de Heste Tilfælde for Sammenhængen mellem Overfladestrømmen og det Solenoidefelt, som vil give Overfladestrøm samme Vej. Man kan derfor tænke sig, at det er en Del af den ved Vinden frembragte Strøm, der i det frem- kaldte Solenoidefelt bliver opsparet for senere at udløses, medens der altsaa ikke ved Feltet dannes en Modkraft, som kan svække den af Vinden fremkaldte Strøm; en saadan Modkraft vilde nemlig udløses i en Strøm modsat den, som frembragte den, og hvis delte var Tilfældet, maatte vi vente al finde Korrela- tionsfaktoren negativ. Man maa saaledes antage, at f. Eks. østlige Vinde over Danmark og de tilgrænsende Hav- og Land- omraader dels direkte vil fremkalde en udgaaende Strøm og dels sætte Overfladesaltholdigheden i det sydlige Kattegat ned, hvad der atter vil give en Strøm i samme Retning. Omvendt vil vestlige Vinde dels give en direkte indgaaende Strøm, dels vil Vandet af ringere Saltholdighed i Kattegat drives tilbage, saa at det Solenoidefelt, som giver udgaaende Strøm, bliver mindre kraftigt. Interessant er det i denne Sammenhæng at se Sammenstillingen analog med Tabel 30, dels fol- den maanedlige Værdi for Strømmen i Forhold til Solenoidefeltet for den foregaaende Maaned, dels den omvendte Kombination med den maanedlige Værdi for Solenoidefeltet i Forhold til Strømmen for den foregaaende Maaned. I Tabel 31 a og 31 b er Sammenstillingen foretaget for nogle enkelte Strømme og Felter. Der er i de fleste Tilfælde ingen Sammenhæng til Stede; den største Værdi for Korrektionsfaktoren i de be- tragtede Tilfælde findes for Solenoidefeltet Schultz’s Grund—Anholt Knob 0—25 Meter og Strømmen ved Schultz’s Grund fra den foregaaende Maaned. Korrelationsfaktoren er her negativ, saa hvis man i det hele vil tillægge den nogen Betydning, maa det være den, at Strømmen i dette Havomraade har Tilbøje- lighed til at skabe et Kraftfelt, som er i Stand til at modvirke Strømmen, der fremkalder det. Det andet Tilfælde, hvor Korrelationsfaktoren ikke er helt forsvindende, er for Strømmen ved Anholt Knob og Solenoidefeltet Anholt Knob—Kobbergrunden 0—17 Meter fra den foregaaende Maaned.