Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi
Forfatter: J. P. Jacobsen
År: 1913
Forlag: V. Pios Boghandel
Sted: København
Sider: 89
UDK: 556.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
udenfor de lokale Omraader i Forbindelse med Vandets Vægtfyldefordeling vil være tilstrækkelig Forkla-
ringsgrund, yder Resultaterne af de foreliggende Maalinger intet Bidrag.
Til Sammenligning med Tallene for den resulterende Strøm ved Anholt Knob i Tabel 38
skal endelig anføres de Værdier, som faas ved Beregning af Overfladestrømmen af Vinden og de, som
faas ved Middeltalsdannelse af Observationerne fra nautisk-meteorologisk Aarbog ganske analogt med
Beregningerne for Schultz’s Grund.
Overfladestrøm ved Anholt Knob for
Tidsrummet 21/6—30/6 1910 beregnet af Vinden —15 cm/sec fundet —20 cm/sec
1/7-31/7 — - . __ __li __ __ 4 __
— 1/8-31/8 - — - — - 1 - — + 2 __
1/9-16/9 - * - - - +12 - - +14 -
I det foregaaende har jeg søgt paa Grundlag af de foreliggende Observationer at finde en empirisk
Sammenhæng mellem de forskellige hydrografiske Faktorers Variation med Tiden. I det følgende skal
paa Grundlag af Observationsmaterialet fra Langelandsbæltet, Schultz’s Grund, Lappegrunden og Anholt
Knob Havvandets Bevægelse nærmere undersøges.
__________
HAVVANDETS BEVÆGELSE OG DEN INDRE GNIDNING.
Det har altid voldt store Vanskeligheder at bringe en Forbindelse til Veje mellem den praktiske
Hydrografi og den teoretiske Hydrodynamik. Fra Zöppritz’ Vindteori indtil Bjerknes’ Beregning af Strømme
ved Solenoidefelterne er den mangelfulde Overensstemmelse mellem Erfaringen og de opstillede Teorier
iøjnefaldende.
Vanskeligheden ligger væsentlig i det mangelfulde Observationsmateriale; dertil kommer, at uagtet
Bevægelserne af Vandet i Havet naturligvis følger de samme Love, som man fra Laboratorieforsøg kender
for Vædskers Bevægelse, er Forholdene i Naturen dog saa indviklede, at man i det praktiske nødes til at gøre
Tilnærmelser.
I mange Tilfælde kan dette gøres ved, at de kendte Ligninger fra Hydrodynamiken formelt opret-
holdes ogsaa for Havvandets Bevægelse, kun at de i Ligningerne indgaaende Konstanter bestemmes efter
de særlige Forholds Natur ad empirisk Vej.
Vigtige teoretiske Undersøgelser er udført af W. Ekman1) for Vindens Indflydelse paa Strømmen i
Havet og af Bjerknes3) for Beregningen af Strømmen ved Solenoidefeltet som omtalt i det foregaaende.
I begge Tilfælde bliver Teoriens Anvendelse i Praksis vanskeliggjort ved, at man ikke kender den
indre Gnidning i Havvandet.
Ganske vist kendes den indre Gnidning i Havvandet særdeles godt fra Forsøg i Laboratoriet, hvor
man hai haft en Bevægelse af Vandpartiklerne i parallele Baner, men regner vi, at Vandlagene i Havet
forskyder sig parallelt over hinanden under Paavirkning af Kræfter af forskellig Art, maa vi samtidig
') W. Ekman: On the influence of the earths rotation on ocean-currents. Arkiv för matematik astronomi och fvsik Bd 2
Nr. 11, Kungl. svenska vet. Akad. Stockholm 1905 og
W. Ekman: Beiträge zur Theoric der Meeresströmungen Ann. der Hydrographie. 1900, S. 423.
2) Se f. Eks, V. Bjerknes: Cirkulation relativ zu der Erde. Øfversigt af kongl. vetensk. Akad. Förhandi 1901 Nr 10
Stockholm.
_________ _______ _____ _____________________________ ____________