ForsideBøgerBidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

Forfatter: J. P. Jacobsen

År: 1913

Forlag: V. Pios Boghandel

Sted: København

Sider: 89

UDK: 556.5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
66 udenfor de lokale Omraader i Forbindelse med Vandets Vægtfyldefordeling vil være tilstrækkelig Forkla- ringsgrund, yder Resultaterne af de foreliggende Maalinger intet Bidrag. Til Sammenligning med Tallene for den resulterende Strøm ved Anholt Knob i Tabel 38 skal endelig anføres de Værdier, som faas ved Beregning af Overfladestrømmen af Vinden og de, som faas ved Middeltalsdannelse af Observationerne fra nautisk-meteorologisk Aarbog ganske analogt med Beregningerne for Schultz’s Grund. Overfladestrøm ved Anholt Knob for Tidsrummet 21/6—30/6 1910 beregnet af Vinden —15 cm/sec fundet —20 cm/sec 1/7-31/7 — - . __ __li __ __ 4 __ — 1/8-31/8 - — - — - 1 - — + 2 __ 1/9-16/9 - * - - - +12 - - +14 - I det foregaaende har jeg søgt paa Grundlag af de foreliggende Observationer at finde en empirisk Sammenhæng mellem de forskellige hydrografiske Faktorers Variation med Tiden. I det følgende skal paa Grundlag af Observationsmaterialet fra Langelandsbæltet, Schultz’s Grund, Lappegrunden og Anholt Knob Havvandets Bevægelse nærmere undersøges. __________ HAVVANDETS BEVÆGELSE OG DEN INDRE GNIDNING. Det har altid voldt store Vanskeligheder at bringe en Forbindelse til Veje mellem den praktiske Hydrografi og den teoretiske Hydrodynamik. Fra Zöppritz’ Vindteori indtil Bjerknes’ Beregning af Strømme ved Solenoidefelterne er den mangelfulde Overensstemmelse mellem Erfaringen og de opstillede Teorier iøjnefaldende. Vanskeligheden ligger væsentlig i det mangelfulde Observationsmateriale; dertil kommer, at uagtet Bevægelserne af Vandet i Havet naturligvis følger de samme Love, som man fra Laboratorieforsøg kender for Vædskers Bevægelse, er Forholdene i Naturen dog saa indviklede, at man i det praktiske nødes til at gøre Tilnærmelser. I mange Tilfælde kan dette gøres ved, at de kendte Ligninger fra Hydrodynamiken formelt opret- holdes ogsaa for Havvandets Bevægelse, kun at de i Ligningerne indgaaende Konstanter bestemmes efter de særlige Forholds Natur ad empirisk Vej. Vigtige teoretiske Undersøgelser er udført af W. Ekman1) for Vindens Indflydelse paa Strømmen i Havet og af Bjerknes3) for Beregningen af Strømmen ved Solenoidefeltet som omtalt i det foregaaende. I begge Tilfælde bliver Teoriens Anvendelse i Praksis vanskeliggjort ved, at man ikke kender den indre Gnidning i Havvandet. Ganske vist kendes den indre Gnidning i Havvandet særdeles godt fra Forsøg i Laboratoriet, hvor man hai haft en Bevægelse af Vandpartiklerne i parallele Baner, men regner vi, at Vandlagene i Havet forskyder sig parallelt over hinanden under Paavirkning af Kræfter af forskellig Art, maa vi samtidig ') W. Ekman: On the influence of the earths rotation on ocean-currents. Arkiv för matematik astronomi och fvsik Bd 2 Nr. 11, Kungl. svenska vet. Akad. Stockholm 1905 og W. Ekman: Beiträge zur Theoric der Meeresströmungen Ann. der Hydrographie. 1900, S. 423. 2) Se f. Eks, V. Bjerknes: Cirkulation relativ zu der Erde. Øfversigt af kongl. vetensk. Akad. Förhandi 1901 Nr 10 Stockholm. _________ _______ _____ _____________________________ ____________