Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

67 regne med, at Hvirvelbevægelsen i Vandet er i Stand til at overføre en vis Bevægelsesmængde fra et Vandlag til et nærliggende, saa at dette faar samme Virkning som en Forøgelse af den indre Gnidning. Denne indre Gnidning, som antages at være til Stede i Havet, naar Bevægelsen betragtes analog med f. Eks. Strømningen ved Poiseuilles Forsøg, vil jeg med W. Ekman kalde den virtuelle indre Gnidning til Forskel fra den Poiseuilleske. Forskellen mellem disse to Arter af indre Gnidning har W. Ekman1) gjort indlysende ved et Forsøg i Laboratoriet, hvor han dels undersøgte Gnidningen i homogent Vand, dels i Saltopløsninger af forskellig Vægtfylde beliggende lagvis over hinanden; under iøvrigt ens Omstændigheder fandt han langt den største Værdi i første Tilfælde. Ogsaa paa Grundlag af Betragtninger af Beliggenheden af de isohaline Flader i Havet har W. Ekman2) i visse Tilfælde kunnet bedømme Størrelsesordenen for den virtuelle indre Gnidning, men disse Angivelser hviler dog kun paa et usikkert Grundlag, og trods Sagens fundamentale Betydning er der saa vidt mig bekendt ikke hidtil foretaget Undersøgelser til denne Konstants Bestemmelse. Før jeg imidlertid paa Grundlag af de foretagne Maalinger gaar over til den numeriske Bestemmelse af den indre Gnidning, vil det være nødvendigt at udvikle dens Sammenhæng med andre hydrografiske Elementer. BESTEMMELSE AF DEN INDRE GNIDNING VED HJÆLP AF STRØMMEN OG DEN HORIZONTALE TÆTHEDSGRADIENT. Jeg tænker mig et Farvand, hvor Strømmen kun har een Retning, positiv eller negativ i Farvan- dets Længderetning. Paa et Sted i et saadant Farvand lægges et Koordinatsystem (XZ) med Z-Aksen lodret nedad og X-Aksen vandret i Farvandets Længderetning igennem Z-Aksens Skæringspunkt med Vandoverfladen. Trykket i en Linie vinkelret paa XZ-Planen antages at være overalt det samme; det betegnes ved p. Betegnes dernæst Vægtfylden ved p, har man, at Tilvæksten i den horizontale Trykgradient 'i*’ med Dybden kan udtrykkes ved _jE=£5.Ép. (i) dz 0 dx For at faa et Udtryk for den Bevægelsesmængde, som tilføres en bestemt Rumfangsenhed, der tænkes at følge med Strømmen, vil jeg dernæst benytte det af Johan Gehrke3) definerede Udtryk for Blandingsintensiteten. Gehrke har defineret Blandingsintensiteten ved Hjælp af de Variationer, som opstaar i Temperaturen paa Grund af Vanddelenes indbyrdes Omflytning; anvendes en lignende Betragtnings- maade paa Saltmængde, Masse, Bevægelsesmængde o. s. v., vil man ogsaa derved kunne definere en »Blandingsintensitet«, men selv om de Bevægelser i Vandet, hvorved disse hydrografiske Elementer over- føres fra Lag til Lag er de samme, kan den »Ledning« af de forskellige Elementer, som fremkommer, godt være meget forskellig. Betragtes Saltets Diffusion og Varmens molekylære Ledning som forsvindende i Forhold til de Saltholdigheds- og Temperaturomsætninger, som opstaar ved Blandingerne, vil den Blandingsintensitet, x) W. Ekman: Beiträge zur Theorie der Meeresströmungen. Ann. d. Hydrographie 1906, S. 428. ibd. ' S. 539. 8) Johan Gehrke: Om vertikale Varmestrømme i Havet, København 1912, S. 25. 9*