Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

68 ________________________________ som kan beregnes af Temperatur og Saltholdighedsfordelingen til forskellige Tider i Forbindelse med de fore- kommende Strømninger, blive den samme, hvis man kan forudsætte, at Temperatur og Saltholdighed er lineært afhængige af hinanden indenfor det Omraade, hvor Blandingen foregaar. Anderledes bliver Forholdet med den Blandingsintensitet, man maa regne med, naar Talen er om Overførelsen af Bevægelsesmængder fra Lag til Lag. Vanddelenes Hastighed kan vel meddeles fra Lag til Lag paa samme Maade som Saltholdigheden, men det er muligt, at en Vandmængde fra et Lag kan trænge ind i et andet og meddele dette noget af sin Bevægelsesmængde, uden at en egentlig Opblan- ding foregaar, og at derefter denne Vandmængde atter kan gaa tilbage. Man maa derfor vente, at Hastighederne lettere meddeler sig fra Lag til Lag end Temperatur og Saltholdighed. Paa Forhaand tør man ikke vente, at Forholdet mellem Blandingsintensitet bestemt ved Saltholdighed og Blandingsintensitet bestemt ved Bevægelsesmængde altid er det samme; det maa afhænge af Blandings- processernes Natur. Paa den anden Side er det de samme Bevægelser i Vandet, som betinger begge, saa at man tør vente Forholdet mellem dem mindre variabelt end Blandingsintensiteterne selv; og naar Talen er om at linde almindelige Udtryk for Bevægelsen i Havet, vil det sikkert være af Betydning til for- skellige Tider og paa forskellige Steder at bestemme dette Forhold. I det følgende skal Blandingsintensiteten i Almindelighed betegnes ved p og i de specielle Tilfælde forsynes med Index, som angiver, om den f. Eks. refererer sig til Saltholdighed (ps) eller til Bevægelses- mængden (pu). Betegnes en af Størrelserne, Varmemængde, Saltmængde, Bevægelsesmængde o. s. v. for Rumfangs- enheden ved P, bliver den Tilvækst, som P faar i Tidsenheden i et Vandlag af Tykkelse dz, naar Blandings- intensiteten er p, a dP dP dz (2) dt dz Tallet, hvorved p angives, afhænger af de Enheder, som anvendes, og idet jeg her vil benytte cm, gr og see, bliver Enheden for li 8,6 Gange saa stor som den af Gehrke anvendte. Sættes i (2) P = Bevægelsesmængden i horizontal Retning efter X-Aksen for 1 ccm Havvand og betegnes denne ved p-u, idet p er Vægtfylden og u Hastigheden, faas altsaa et Udtryk for den Bevægelses- har man derfor mængde, som i lidsenheden tilføres 1 ccm al Vandlaget. For den stationære Bevægelse . dpu dpu ~ dp __ dz dx dz pu skal i Overensstemmelse med, hvad tidligere er anført, betegnes som den virtuelle eller, hvor det ikke kan misforstaas, blot som indre Gnidning. Ved Differentiation med Hensyn til z og ved Benyttelse af Ligning (1) faas da: d’H. 42 ______ dz __ dp dz2 ~n dx ’ hvoraf p„ kan bestemmes, naar Strømmen og den horizontale Tæthedsgradient i de forskellige Dybder kendes. Er p„ konstant mellem Dybderne zt og z2, faas for dette Omraade: d3pu dp Hu- = g' j dz3 n dx (3) indre Gnidning (4) eller (5) Hu o- c •*2 , dp -dz. dx (6)