Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

'll Selv om Hovedretningerne ikke falder i Forlængelse af hinanden, hvad der ikke er Tilfældet ved Schultz’s Grund og Anholt Knob, er dog Projektionerne paa disse Retninger regnet, som om de var modsat rettede Strømme ved Middeltalsdannelsen til den harmoniske Analyse. Angaaende Grænserne for udgaaende og indgaaende Strømme ved Schultz’s Grund og Anholt Knob og Hovedretningernes Beliggenhed henvises til Side 61. For Lappegrunden er Retningerne for de ind- og udgaaende Strømme antaget at være modsatte og at ligge i N 30 V—S 30 0; paa disse Retninger er de observerede Strømme projiceret. Ved Middeltalsdannelsen til den harmoniske Analyse blev Projektionerne af Strømmene paa Hovedretningerne — Hovedkomposanterne — ordnet i 12 Rubrikker efter de hele Klokkeslæt efter Maane- tid, som de laa nærmest, og Middeltal blev dannet af Observationerne indenfor hver Rubrik. Da Retningen for Strømmene paa de Steder, hvor Maalingerne er foretaget, er ret godt bestemt ved Farvandets Retning, kan man se bort fra den Virkning, Jordrotationen har paa Strømmen, idet denne kun vil bevirke, at Vandspejlet tværs paa Hovedstrømmen stiller sig lidt skraat i Forhold til Niveaufladen. Det ligger nær at antage, at Tidevandsbevægelsen ned gennem Kattegat forplanter sig som en fri * vand- Bølge, idet Impulsen dertil kommer fra Tidevandsbevægelsen i Skagerak; i saa Tilfælde vil man have, at standen bereg- Maximum for Strømhastighed og Vandstand falder samtidig; endvidere kan man, naar Dybden (d) er tilsvarende kendt, af Maximumsværdien for Strømhastigheden beregne Maximum for Vandstanden1); kaldes Strømmen S-ndevands°I u, Vandstanden h, begge regnet ud fra Middelværdien som Nulpunkt, har man strømmen h=VH g er Accelerationen 9,81 Meter. C. Crone2) har udført en harmonisk Analyse af Vandstandsobservationerne fra en Række Stationer i de danske Farvande, og idet jeg her udelukkende holder mig til Maanens Hovedperiode M2, er i Tabel 43 opført de af Crone fundne Værdier h0 for Vandstanden samt dens x-Tal for de Stationer, som kan sammenlignes med de Stationer, hvor Strømmaalingerne er foretaget. Maximalvandstanden paa de Stationer, hvor Strømmaalingerne er udført, er beregnet af Middel- tallet for Maximalstrømmen i Dybderne 0—20 Meter efter foranstaaende Formel og ligeledes opført i Tabel 43, idet Middeldybden er sat til den i Tabellen opførte Værdi d. Sandsynligvis faar man det bedste Udtryk til Beregning af Maximalhøjden ved at danne Middel- tal paa den angivne Maade af Hensyn til optrædende Undervandsbølger, hvorom mere siden. Tabel 4-3. Station ho cm X d Meter Anmærkning 12,2 161 Efter C. Crone Varberg 3,8 229 — Anholt Knob 19,2 233 40 Beregnet af Strømmen Schultz’s Grund 14,5 262 20 — Lappegrunden 6,8 240 20 — Aarhus 13,6 305 Efter C. Crone Hornbæk 6.8 260 — Fredericia 11,6 335 — Korsør 10,7 10 — Slipshavn 12,0 2 — Langelandsbæltet 22,9 94 20 Beregnet af Strømmen >) Se f. Eks. van der Stok — Herman: Elementåre Theorie der Gezeiten u. s. w. Ann. d. Hydrographie 1911, S. 306. 2) C. Crone: Flux et reflux des mers, qui environnent le Danemark etc. Rapport sur les travaux du service maréographique. Institut météorologique de Danemark Copenhaque, 1906.