Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

78 Tidevands- bølgens Hastighed x-Tallene for Strømmen i Tabel 43 er Middeltallene af x-Tallene i Tabel 42 for Dybderne 0—20 Meter + 180°, idet Tidspunktet for Maximalvandstanden skal sammenlignes med Tidspunktet, da den ind- gaaende Strøm er Maximum; de stemmer ret godt med x-Tallene for Vandstanden for de nærliggende Stationer; derimod er den af Strømmen beregnede Maximalvandstand større, end man vel vilde vente det; dog tør man maaske regne, at Uoverensstemmelsen skyldes Farvandets uregelmæssige Form. Angivelserne af Dybden er desuden kun en tilnærmet Middelværdi, saa at den beregnede Værdi ogsaa derved bliver usikker. For de lange Bølger, der bevæger sig frit, er som bekendt Hastigheden u udtrykt ved Formlen : u = ygTd, naar d er Dybden og g Accelerationen. For Strækningerne Anholt Knob—Schultz’s Grund, Anholt Knob—Lappegrunden samt Schultz’s Grund—Langelandsbæltet er i Tabel 44 foretaget en Sammenstilling af den ved Formlen fundne Hastighed og den paa Grundlag af Faseforskellen fundne. Afstandene mellem de nævnte Steder er udmaalt efter de buede Linier, som Tidevandsbølgen maa antages at følge; Middeldybderne paa de nævnte Strækninger er taget paa Skøn efter et Søkort. Tabel U. Strækning Længde i Kilometer Middeldybde Meter Hastighed i cm/sec fundet af Faseforskellen Hastighed i cm/cec beregnet af u = /id Anholt Knob—Schultz’s Grund . . 85 30 2360 1720 Anholt Knob—Lappegrunden . . . 95 30 10930 1720 Schultz’s Grund—Langelandsbælt. 150 20 630 1400 Tidevandsstrøm- mens Maximum indtræder tidligere ved Bunden end ved Overfladen Af Tabel 44 ses, at den iagttagne og den beregnede Hastighed for Strækningen Anholt Knob— Schultz’s Grund stemmer ret godt overens. Paa Vejen ned igennem Store Bælt er Tidevandsbølgen der- imod blevet forsinket, saa at dens Hastighed kun er blevet ca. det halve af den beregnede. Forsinkelsen har dog sikkert væsentligst fundet Sted paa Strækningen fra Korsør-Slipshavn til Spodsbjerg; regner man nemlig med Faseforskellen for Schultz’s Grund og Korsør-Slipshavn, idet Vandstandsmaalingerne for de sidste Steder benyttes, faas Hastigheden paa denne Strækning at være c. 800 cm/sec. Ret meningsløs synes den fundne Hastighed for Strækningen Anholt Knob—Lappegrunden at være, hvad man ogsaa umiddelbart ser paa den ringe Faseforskel, der er imellem de to Steder. Benyttes x-Tallet for Vandstandsmaalingerne ved Hornbæk til Sammenligning med x-Tallet for Maximalstrømmen ved Anholt Knob, ses det, at Faseforskellen efter Tabel 43 bliver 27°, hvad der vil give en Hastighed for Bølgen, der meget nær er lig den for Anholt Knob—Schultz’s Grund fundne. Det bør ogsaa bemærkes, at Middeltallene for Strømmene ved Lappegrunden, der anvendtes ved den harmoniske Analyse, viste for de øvre Lag større Afvigelser fra de udjævnede Værdier, end Tilfældet var ved de andre Fyrskibe. Selv om det ikke er muligt at give et enkelt matematisk Udtryk for Tidevandsbevægelsen i de danske Farvande, idet de af Naturen givne Forhold, ligesom i de store Have, griber forstyrrende ind, mener jeg dog, at man med Tilnærmelse tør gaa ud fra, at Tidevandsbevægelsen gennem Kattegat og Store Bælt er en fri Bølgebevægelse. Imidlertid er der, som det ses af Tabel 42, Forskel paa Amplitude og x-Tal i Overfladen og ved Bunden, medens den fri Bølgebevægelse for lange Bølger i en ideal Vædske med ensartet Dybde forlanger, at Amplituden og Fasen er den samme for alle Dybder. Paa alle Steder, hvor Maalingerne er foretaget, er Amplituden for Vanddelenes Bevægelse mindre ved Bunden end ved Overfladen (5 Meters Dybde), samtidig med at Strømmen naar sit Maximum tidligere i Dybet end i Overfladen.