Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

79 At Tidevandsbølgen i Dybet kommer før end i Overfladen er ogsaa fundet at være Tilfældet andre Steder. Helland-Hansen *) har saaledes ved Maalingen paa Ling Banken (58° 17'N. Br. 2° 27'0. Lgd.) i Nord- søen, hvor Dybden er 78 Meter, fundet, at Strømmen i 50 og 75 Meters Dybde naar sin Maximalhastighed omtr. 1 Time før end i Dybderne 2—20 Meter. Lignende Resultater er Pettersson2) kommen til ved Strømmaalinger i Store Bælt. I et Resumé til den nedenfor citerede Afhandling findes bl. a. følgende om Tidevandsstrømmene i Store Bælt: Dieses Wachsen des Unterstroms, welches von der Flutwelle hervorgebracht wird, staut und hemmt zweimal täglich einen Teil der Wassermassen des ausfliessenden Baltischen Stroms, vermag jedoch nur die tieferen Schichten (10 M. Tiefe) ruckwärts zu treiben, während dies mit den oberen Schichten nicht immer der Fall ist. Pettersson tillægger Strømmen i Dybet den største Betydning. I Virkeligheden er, som det frem- gaar af Tabel 42, Amplituden for Strømmen størst i de øvre Lag, og naar Strømmen i disse Lag dog ikke skifter Retning paa Grund af Tidevandsstrømmen, skyldes det, at Strømmen i disse Lag har været for- holdsvis stor i den korte Tid, hvorover Petterssons Maalinger strækker sig. I Tabel 45 er opført Middelværdien for Strømmen i forskellige Dybder for de tidligere nævnte Steder. Middelværdierne er dannet af Hovedkomposanterne og udtrykt i cm/see med positiv Retning fra Østersøen. For Schultz’s Grund strækker Maalingerne sig over et helt Aar, og det ses, at Middelværdien for Strømmen i 2l/2 Meters Dybde her er mindre end Amplituden for Tidevandsstrømmen (Tabel 42), derimod har den indgaaende Strøm i Dybet en ret betydelig Værdi. Lignende Forhold findes ved Lappegrunden og i Langelandsbæltet; her er dog den udgaaende Strøm i Overfladelaget stærkere. Tabel 45. Dybde Anholt Knob 17/6—16/9 1910 Schultz’s Grund 1/3 1910—28/21911 Lappegrunden 1/9—22/11 1909 Langelandsbæltet 1/6—27/6 1909 0 35,5 2V2 1,7 6,7 29,9 5 —2,3 3,2 19,0 27,6 10 -4,3 — 7,7 —11,5 11,8 15 -5,1 —16,5 —15,4 — 2,3 ' 20 —4,3 —17,3 —13,6 -15,3 25 —3,9 —13,7 f -n,o 1 [i 23 Meters Dybdej —13,9 30 —12,8 35 — 9,1 I Sammenhæng med Strømmaalingerne har Pettersson, paavist, at der i Store Bælt Hudes Hæv- Isohahnflader- nes iicey mng ninger og Sænkninger i Isohalinfladernes Beliggenhed særlig for 32 °/00 Isohalinfladens Vedkommende og Sænkning (ved Refsnæs), og om disse Hævninger og Sænkninger hedder det (1. c.): »Man könnte diese Erscheinung als den wirklichen Umfang der Flut im Gr. Belt bezeichnen, denn der Oberstrom hat in dieser Meerenge, wie wir es gesehen, nur sehr wenig mit Ebbe und Flut zu thun. Ebbe und Flut beruht einzig und allein auf der Einwirkung des Ozeans und beherrscht den Unterstrom, aber nicht das Mischwasser des Baltischen Oberflächenstroms, welch letzteres nur von der vom Kattegat hereinsturzenden Flutwelle emporgehoben und aufgestaut wird. J) B. Helland-Hansen: Current-measurements in 1906. Bergens Musæums Aarbog 1907. Nr. 15 S. 18. 2) O. Pettersson : Strøm studier ved Østersjøns Portar. Stockholm 1907. Resumé S. V. Svenska hy dr. biol. Komm. Skrifter III.