Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi
Forfatter: J. P. Jacobsen
År: 1913
Forlag: V. Pios Boghandel
Sted: København
Sider: 89
UDK: 556.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
Efter at det er paavist, at Tidevandsstrømmen er nogenlunde den samme for alle Dybder og kun
i Nærheden af Bunden bliver svagere, lader den i foranstaaende Citat givne Forklaring paa Isohalin-
fladernes Hævninger og Sænkninger sig ikke opretholde.
Imidlertid er det utvivlsomt, at der findes saadanne Niveauforandringer for Isohalinfladerne med
samme Periode som Tidevandsbølgen som paavist af Pettersson. Ved Maalingerne i Langelandsbæltet i
Juni 1909 fandtes de i Tabel 46 opførte Amplituder
og x-Tal for Isohalinfladernes Højde over Middel-
niveauet gældende for Solperioden S2 og Maaneperioden
M2. De angivne x-Tal svarer til Isohalinfladernes
Maximalhøjde.
De i Tabel 46 opførte Værdier er fundet ved,
at der for hver Række Observationer fra de forskellige
Dybder blev tegnet en Kurve, som fremstillede Salt-
holdighedens Afhængighed af Dybden. Paa saadanne
Kurver aflæstes derpaa de Dybder, i hvilke de bestemte
Saltholdigheder til forskellige Tider fandtes; der blev
Tabel 46.
Isohalin- fladens Sal th. i °/ /oo Middel- Dybde i Meter s2
Ampli- tude i cm X-Tal Ampli- tude i cm X Tal
20 12,7 37 266 22 311
24 15,6 24 292 16 316
26 17,0 39 300 33 323
28 19,0 34 295 30 293
taget 6 Observationsserier i Døgnet, og ved hver
enkelt Observationsserie sørgedes for, at nogle af Iagt-
tagelserne faldt
Nærheden af de
S2
Isohalinflader.
M2
Fig. 15. Hævningen og Sænkningen af Isohalinfladerne i Langelandsbæltet.
Tallene ved Maalestokkene angiver Meter.
hvis Beliggenhed ønskedes bestemt; Saltholdigheds-
bestemmelserne foretoges dels ved
Aræometermaaling, dels ved Titrering.
De paa Kurverne aflæste Dybder af-
sattes derpaa som Ordinater paa
Millimeterpapir med Tiden som
Abscisse; gennem Punkterne tegnedes
udjævnede Kurver, paa hvilke ende-
lig Isohalinfladernes Beliggenhed for
Klokkeslættene 12, 2, 4, 6 . . . aflæstes
dels efter Soltid dels efter Maanetid.
Af Aflæsningerne dannedes Middeltal
til harmonisk Analyse paa sædvanlig
Maade. Middeltallene og de udjæv-
nede Kurver er grafisk fremstillet i
Fig. 15, som derved tillige giver en
grafisk Fremstilling af Tabel 46.
Det fortjener at bemærkes, at
Amplituden for S2 er større end
Amplituden for M2, medens x-Tallene
omtrent er ens for begge Perioder.
Det var mig ikke muligt at bringe
disse Niveauforandringer for Isoha-
linfladerne
med
me,
om
kan
for Aarene 1903—1910 ordnet nogle
i nogen Sammenhæng
de samtidig observerede Strøm-
og for nærmere at undersøge
saadanne Niveauforandringer
forekomme ogsaa i Kattegat
eventuelt i Sammenhæng med de der observerede Strømme, har jeg
af de af meteorologisk Institut udførte Observationer af Saltholdighederne ved Fyrskibene efter Maanetid.