Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

81 Fremgangsmaaden var den, at Observationerne fra en bestemt Dybde (10 eller 15 Meter) opføites i Rubrikker for det Maaneklokkeslæt, paa hvilket de var udført, og der dannedes et Middeltal for Salt- holdigheden i den bestemte Dybde for hvert Maaneklokkeslæt 12, 1, 2, o. s. v. Observationerne var alle udført Kl. 8 Fm. efter Soltid og fordelte sig derfor jævnt for de forskellige Maaneklokkeslæt. Af de ud- regnede Middeltal fandtes paa sædvanlig Maade Amplitude og x-Tal for Saltholdighedens Variation. Be- regningen udførtes for Observationerne fra ialt 6 Fyrskibe i det anførte Tidsrum. Tabel 47. Læsø Rende 10 Meter Læsø Trindel 10 Meter Kobbergrunden 10 Meter Anholt Knob 15 Meter Schultz’s Grund 15 Meter Lappegrunden 15 Meter R X R X R X R X R X R X 0/ /oo cm 0/ /oo cm 0/ /oo cm 7oo cm 0/ /oo cm 7oo cm Januar . . . 0,23 60 167 0,37 180 67 0,57 100 90 0,56 100 147 0,73 120 16 0,26 40 229 Februar . . 0,39 140 246 0,57 260 17 0,38 80 213 0,25 40 264 0,26 50 224 0,38 80 219 Marts .... 0,42 70 232 0,92 130 317 1,98 200 184 0,72 60 220 1,06 110 70 0,10 10 41 April .... 1,43 140 180 1,14 130 314 1,70 120 179 0,73 60 249 0,81 60 73 0,64 80 87 Maj 0,80 90 218 1,29 120 330 2,16 150 201 0,59 40 170 1,65 120 97 0,13 10 276 Juni 0,66 70 208 1,44 130 331 2,13 130 193 0,44 40 259 0,91 70 105 0,55 30 162 Juli 0,27 40 251 0,85 170 339 1,50 240 245 0,26 30 157 1,17 70 105 0,78 50 206 August . . . 0,51 130 274 0,60 170 98 0,41 90 170 0,07 10 242 1,35 80 130 0,47 50 68 September . 0,43 60 331 1,48 300 12 0,47 80 297 0,29 30 216 1.02 140 130 1,06 130 246 Oktober . . 1,27 130 234 0,73 90 14 1,52 140 215 0,55 40 110 1,25 100 75 1,25 170 77 November . 0,24 40' 183 0,68 110 26 1,53 140 202 1,42 110 185 0,72 50 140 0,40 60 214 December . 0,24 60 217 0,10 30 202 1,27 200 175 0,42 80 101 0,16 20 115 0,33 70 65 Aaret .... 0,45 70 221 0,64 100 351 1,15 120 198 0,36 40 188 0,78 50 100 0,15 20 155 For at faa et Begreb om Materialets Brugbarhed og for tillige at se, om der fandtes en Afhængig- hed af Aarstiden, deltes Materialet efter Maaneder, for hvilke Amplituder og x-Tal beregnedes; den hertil hørende Tabel 47 og den grafiske Fremstilling Fig. 16 vil kunne förstaas uden særlig Forklaring. I Tabel 47 er foruden Amplituden for Saltholdigheden opført en Amplitude for Isohalinfladens Hævning udtrykt i cm; denne Værdi er fundet ved Benyttelse af en grafisk Interpolation for Saltholdighedsfoidelingen i Middelværdi for det paagældende Tidsrum og kan kun betragtes som et tilnærmet Udtryk. Af Tabellen ses, at Amplituden for Saltholdighedsvariationen gennemgaaende er størst i de Maa- neder, for hvilke Grænsen mellem Over- og Underlag er skarpest. Sammenligner man x-Tallene fra Tabel 47 med x-Tallene for Strømmens ellei Vandstandens Isohalinflader- ° e , ,. , f nes Niveaufor- Maximalværdi, Tabel 43, synes der ikke at være nogen simpel Sammenhæng til Stede. Amplituderne loi andring og Tide- Saltholdighederne er meget forskellige; for Kobbergrunden er Niveauforandringen særlig stor; Forandringen vandsstiømmen 2 X 1,15 %o svarer til en Forskel paa Isohalinfladens højeste og laveste Stilling af ca. 2,4 Meter. Det laa jo nær at antage, at de fundne Hævninger og Sænkninger af Isohalinfladerne skyldtes disses skraa Stilling i Forbindelse med Vandets frem- og tilbagegaaende Bevægelse ved Tidevands- strømmen. I Kattegat er dog Maximalstrømmen for Maaneperioden M2 ikke stort mere end 10 cm/sec, hvilket betyder, at Vanddelene i det højeste fjerner sig 0,7 Kilometer fra Ligevægtsstillingen, og selv om Strøm- amplituden for M2, som Tilfældet er i Langelandsbæltet, naar omtrent det dobbelte, vil man i Alminde- lighed ikke kunne forklare Hævningerne og Sænkningerne ad denne Vej; dertil er Isohalinfladernes Hældning i Almindelighed for ringe. li