Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

82 Ved Kobbergrunden er Hældningen af Isohalinfladerne1) dog forholdsvis stor og Niveauforandringerne for Isohalinfladerne ligeledes store; deres Hældning gaar i samme Retning som Skraaningen af den nærliggende Banke, og da Tidevandsbeva*gelsen paa dette Sted paa Grund af den friere Beliggenhed muligvis har- en anden Karakter end ro OJ Oo o ro 4* ro ro w Cn Co ro 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 L>æs<l> Reride 30,0°/oo i 10 Meter* 1 1 1 1 1 V 1 1 1 1 1 '1 1 1 1 1 Læsp Trindel 235 %o i 10Meter F" 1 1 | i • Kobberarunden Anholt Knob 21^>°/oo i IS Meter •/ • - Schultn G-rund 25,8 %o i 15Meter — • i 1 1 1 1 l 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1_ Lappear unden 26,2 °/oo i 15Meter 1 1 1 1 1 1 1 1 1 i r 1 1 1 1 1 12 1 2 3 4 56789 10 11 12 1 2345 12 I 2 3 4 5 6 7 89 10 II 12 l .2 3 2 5 b Fig. 16. Saltholdighedens Variation med Maaneperioden M2. paa de Steder, hvor Strøm- maalingerne er foretaget, ei- der Mulighed for en nøjere Sammenhæng mellem Fasen for Tidevandsstrømmen og Fasen for Isohalinfladernes Niveauforandring. En saadan Sammenhæng synes derimod ikke at eks- istere paa de Steder, hvor Strømmaalingerne er ud- ført. Man maatte nemlig vente, at den indgaaende Strøm bragte Isohalinfla- derne til at hæve sig, og Tidspunktet for deres Maxi- malhøjde maatte da falde 90° senere end Strømmens Maximalværdi. I Stedet derfor finder vi for: Anholt Knob .... 315° Schultz’s Grund. . 198° Lappegrunden . . . 275° Spodsbjerg..... 217° x-Tallene for den ind- gaaende Maximalstrøm er laget fra Tabel 43 og x-Tallene for Isohalinfladernes Maximalhøjde fra Tabellerne 46 og 47. Disse Tal viser kun ringe indbyrdes Overensstemmelse og ligger i hvert Fald ikke i Nærheden Isohalinflader- nes Hævning og Sænkning frem- kaldt ved Undervands- bølger af den antagne Værdi 90°. Værdien 275 for Lappegrunden er dog usikker. Da der imidlertid ikke kan være nogen Tvivl om, at Isohalinfladernes Hævning og Sænkning staar i Forbindelse med Tidevandsbevægelsen, maa man antage, at de vel er frembragt ved denne, men paa forskellig Maade efter de lokale Forhold. Naar Tidevandsbølgen støder paa Forhindringer i Form af Grunde eller Forsnævringer i Far- vandet, vil der fremkomme Forstyrrelser i Tidevandets Hovedbevægelser, som paa samme Sted altid maa foregaa paa samme Maade. Fra dette Sted udgaar da en Undervandsbølge, og naar denne forplanter sig videre med en Hastighed, der er langt ringere end Hovedbevægelsens Forplantningshastighed, er der intet mærkeligt i, at Variationen i Strømmen, som tilhører Hovedbevægelsen, og Variationen i Isohalinfladernes Højde viser en bestemt Faseforskel paa det Sted, hvor Maalingerne foretages, men denne Faseforskel maa være forskellig for de forskellige Steder. Ud fra denne Opfattelse bliver det ogsaa mindre uforstaaeligt, at Solperioden S3 ved Spodsbjerg har en større Amplitude end Maaneperioden M3. *) Se J. P. Jacobsen: Mittelwerthe von Temperatur und Salzgehalt. Medd. fra Kom. for Havunders. Bd. I Nr. 10, Taf. II, III, IV, og V.