Bidrag Til De Danske Farvandes Hydrografi

89 Thomson1) gjort under andre Forhold nemlig ved Vandbevægelsen i de store Dønninger, som fra Atlanter- havet kommer ind mod Irlands Nordkyst. Vandpartiklerne i disse Dønninger havde en Svingningstid paa 10—20 Sek., og det viste sig ved Bevægelsen af opstemmede Smaadele, Tang og lignende, at Strømmen, som hidrørte fra Bølgebevægelsen, stadig forandrede Retning tidligere ved Bunden end i de øvre Lag. James Thomson forklarer dette Fænomen ved Gnidningen mod Bunden. Ved 7de her foreliggende Resultater af Strømmaalinger, som er opført i Tabel 42 S. 76, stemmer Variationen af Amplitude og Fase i Nærheden af Bunden i Hovedsagen med, hvad man maatte vente efter den foran udviklede Teori. For Langelandsbæltet er Fasen dog ca. 70° mindre ved Bunden end i de øvre Lag, altsaa mere, end Teorien-giver; man maa vel tænke sig, at de snævre Render i Dybet frembyder særlige Forhold, saa at et saadant Resultat kan fremkomme. Ved Lappegrunden er Strømforholdene ligeledes meget uregelmæssige, men Amplitude og Fase varierer dog i Overensstemmelse med Teorien. For Anholt Knob og Schultz’s Grund tør man maaske vente, at Forholdene er noget regelmæs- sigere, og for disse to Steder vil jeg derfor beregne den virtuelle Gnidningskoefficient for Vandet nær Bunden. I Overensstemmelse med Betegnelserne i den udviklede Teori har vi: For Anholt Knob R„ = 9,5 cm/sec x„ = 53°, Ry = 6,9 — xy = 33°, y =. 300 cm. For Schultz’s Grund RK = 10,1 cm/sec x„ = 82°, Ry = 7,1 — Xy = 70°, y — 100 cm. Amplituderne Ræ og Faserne x„ er beregnet som Middeltal af Værdierne for 2|, 5, 10, 15 og 20 Meters Dybde af Hensyn til den Indvirkning, som Undervandsbølgerne har; Bunddybden er for Anholt Knob sat til 28 Meter, for Schultz’s Grund til 26 Meler. Paa Grundlag af disse Tal faas den virtuelle Gnidningskoefficient ved Hjælp af de i Fig. 17 teg- nede Kurver; a er sat lig 0,0001405. I> Beregnet af Beregnet af x„ — xy. K» For Anholt Knob 11,4 5,6 For Schultz’s Grund 1,41 0,29. Disse Værdier for den virtuelle Gnidningskoefficient er jo meget forskellige og kan kun give et Begreb om Størrelsesordenen; den store Forskel for de to Steder kan skyldes de lokale Fothold, men udelukket er det jo paa den anden Side ikke, at man maa regne med forskellige Værdier loi den indie Gnidning efter Afstanden fra Bunden, fordi Hvirvelstrømmene ikke er lige stærkt udviklede lige ved Bunden og længere derfra. Hvad Størrelsesordenen angaar, synes den ikke urimelig i Forhold til de tidligere fundne Væidiei, og det maa vel nok som Følge deraf antages, at Grunden til den ejendommelige Faseforskydning foi Tidevandsbevægelsen ved Bunden skyldes Gnidningen.