Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

89 flydelse, og rent teoretiske Betragtninger vare tildels Anledningen til, at jeg ogsaa gjorde Formolet til Genstand for en særlig Under- søgelse. Hvad jeg saaledes har at meddele, er ret fragmentarisk, og noget af det er tidligere offentliggjort1, men jeg har dog flere nye Iagttagelser at tilføje, som kunne have nogen Interesse. Den første Iagttagelse, jeg gjorde, var, at et Maltudtræk, der havde henstaaet i en Isspand ved 0° i 7 Dage, mættet med Thymol (der ikke opløses i mere end højst 1 %), fuldstændig havde mistet sin proteolytiske Fermentevne, skjønt det ellers var ganske klart og lugtede friskt. Andre Forsøg (se p. 20) lærte mig, at Maltudtræk, der henstode paa samme Maade, men uden nogen Tilsætning, derimod bevarede deres Fermentevne om- trent usvækket i lige saa lang Tid. Jeg prøvede da i en Forsøgs- række (Forss. 519—534) samtidig Indvirkningen af flere forskjellige Antiseptika og tik i 2 Timer ved 47° omdannet til Forbindelser, der ikke fældes af Garvesyre: Nedgang Uden Antiseptika .......................9,96 Mgm. N. » Mættet med Thymol ......................6,72 — 3,24 — — Chloroform .............5,82 — 4,14 Med 1 % Formol .................3,20 — 6,76 — — Benzoesyre .............2,16 — 7,80 — — Salicylsyre ............0,92 — 9,04 Naar de to sidste Stoffer, skjønt ikke særlige kraftige Anti- septika, have haft en særlig stærk, svækkende Indflydelse paa Fermentvirkningen, beror dette dog sikkert paa, at de fremkaldte en Bundfældning i Forsøgsvæsken og derved sandsynligvis have revet største Delen af Enzymerne med ned; muligvis kunne de ogsaa have omdannet Proteinet til et ikke fermentescibelt Stof. Nogle Mæskningsforsøg, som jeg forøvrigt ikke skal omtale nær- mere her2, viste nemlig en stærkt forøget Proteolyse ved Til- sætning af 0,2 % Salicylsyre, hvor denne aabenbart har virket som Syre og ikke været tilstede i tilstrækkelig stor Mængde til at spille nogen Rolle som Fældningsmiddel. Men man ser, at saa vel Thymol som Chloroform og navnlig Formol have virket stærkt hæmmende paa Proteolysen. — Jeg har dernæst anstillet særlige Undersøgelser over Prote- olysens Forhold til Formol og Toluol. 1 Fr. Weis: Zeitschr. f. physiol. Chemie XXXI, 84 (1900). 2 Se Fr. Weis: ibid. p. 92—93.