Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

97 vil jeg desuden paa enkelte Steder anføre mine Slutninger før de Forsøgsresultater, livorpaa jeg grunder dem. Som et af de Spørgsmaal, der først trænger sig paa, og som allerede flere Gange er berørt i det foregaaende Afsnit, fremsætter jeg strax følgende: 1. Findes der i spirende Byg flere proteolytiske Enzymer, som det er muligt at adskille eller renfremstille? Paa dette Spørgsmaal har jeg allerede tidligere svaret, at jeg antager, der findes mindst to — et peptisk og et tryptisk — for- uden et æggehvidekoagulerende, der som Løbe bl. a. ogsaa virker paa Kaseïnet i Mælk, og hvorover jeg andetsteds har offentliggjort nogle Forsøg1. Ligeledes har jeg tidligere anført, at naar jeg taler om et peptisk og et tryptisk Enzym, saa forstaar jeg herved saa- danne, af hvilke det første kun fører Æggehvidenedbrydningen ned til Albumoser og Peptoner eller saadanne Stoffer, der vel fældes af Garvesyre, men ikke af Stannochlorid, medens det andet ned- bryder de først nævnte Omdannelsesprodukter videre til saadanne Forbindelser, der ikke blot unddrage sig Fældning med Garvesyre, men ogsaa tildels med Fosfor-Wolframsyre og Uranacetat, og hvor- imellem der bl. a. findes betydelige Mængder af Ammoniak samt i enkelte Tilfælde (ved Fordøjelsen af Fibrin) saadanne Grupper, der med Bromvand i eddikesur Opløsning give Tryptofanreaktionen. Til den nærmere Karakteristik af disse Enzymer vil jeg senere vende tilbage, men her foreløbig kun fremlægge Grundene for min ovennævnte Paastand, og undersøge, hvorvidt de to Enzymer ere i Stand til at virke uafhængigt af hinanden, eller om der findes et gensidigt Afhængighedsforhold imellem dem. Af hele det foregaaende Afsnit vil det fremgaa, at Proteolysen foregaar i mindst to Faser eller bestaar i to Virksomheder, der vise et noget forskjelligt Afhængighedsforhold til ydre Faktorer. En iøjnefaldende Forskjel viser sig saaledes ved Temperaturens Indflydelse paa de to Virksomheder, der afdækkes af henholdsvis Stannochlorid- og Garvesyrefældningen (se p. 35 ff). Ikke blot have de to Temperaturkurver en meget forskjellig Form, men Minimum og Optimum ligge ved forskjellige Temperaturer, saaledes som jeg har gjort opmærksom paa p. 42—43 (se ogsaa Tavle I). Forfølges Proteolysen gjennem en længere Forsøgstid, ses der ogsaa en paafaldende Forskjel mellem de to Virksomheders Forløb. 1 Fr. Weis: Zeitschr. für physiol. Chemie XXXI, 96 (1900). Fr. Weis: Proteol. Enzymer. 7