Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

98 Ved svage Koncentrationer af Froteïn (1 %) har den ene (den peptiske) naaet sit Maximum efter omtrent 3—6 Timers Forløb, medens den anden (den tryptiske) strax foregaar langsommere, men til Gjengjæld ogsaa fortsættes jævnt til henimod 48 Timer, hvor de Kurver, der angive de to Processer, omtrent skjære hinanden. Og selv om der anvendes stærkere Koncentrationer af Proteïn (21/2 °g 5 %), er det dog altid karakteristisk for den peptiske Kurve, at den strax stiger meget stejlt, i den første Time endog næsten lodret, men forholdsvis hurtigt bøjer stærkt af mod Abscisseaxen, medens den tryptiske fra Begyndelsen af stiger mindre stejlt, men saa ogsaa fortsætter i længere Tid i noget nær samme Retning. — Her er der naturligvis et indbyrdes Afhængighedsforhold mellem de to Virksomheder, saaledes at den ene Kurve delvis bestemmes af den anden, hvad jeg snart skal komme tilbage til. Endvidere fremgaar det af mine Forsøg over »fremmede« Stoffers Indflydelse paa Proteolysen, at de to Faser i denne ofte paavirkes i ret forskjellig Grad af disse, d. v. s. at de ikke fore- gaa lige godt i samme Milieu. Sandsynligvis vil man særlig kunne Iagttage dette ved Tilsætning af forskjellige Kvanta Syrer, da disse jo i det hele spille saa stor en Rolle som zymoplastiske Agentier, men desværre har jeg ikke naaet at undersøge Syrernes Indflydelse paa mere end den ene af de to Virksomheder, den tryptiske. Der- imod give mine Forsøg over Alkaliers Indvirkning Vink om og Forsøgene over forskjellige Antiseptikas Indflydelse tydelige Be- viser for, at de to Virksomheder virkelig paavirkes i højst for- skjellig Grad af et og samme Stof. Baade Natriumhydroxyd og normalt Natriumcarbonat have en langt ringere zymoplastisk Evne — hvis de overhovedet have nogen (Forholdet ved neutral Reaktion er jo som nævnt p. 74 ikke nærmere undersøgt) — end de undersøgte Syrer, og en ganske ringe Til- sætning af Alkali hindrer fuldstændig Proteolysen. Særlig gjælder dette for den tryptiske Virksomhed, der allerede lammes ved de mindste Doser Alkali, og dette saa stærkt, at den ved c. 1/40 normalt Alkali er fuldstændig ophævet. Hvorledes forskjellige Antiseptika, og da navnlig Formol og Toluol, virke paa Maltudtrækkets proteolytiske Evne, er udførligt omtalt p. 88 ff. Jeg kan da her nøjes med at gjøre opmærksom paa enkelte særlig fremtrædende Træk. Ser man paa Forholdet mellem den peptiske og tryptiske Ned- brydning efter en kortere Forsøgstid — 2 Timer —, naar der ikke er tilsat noget Antiseptikum eller andet skadeligt Stof, saa er det i Almindelighed som 2 : 1, d. v. s. at efter den Tids Forløb har