Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

100 Alkohol, tørredes senere i Vakuum over Svovlsyre, og dets prote- olytiske Evne prøvedes da efter Gjenopløsning i Vand paa sæd- vanlig Maade ved Indvirkning paa en svagt mælkesur Protein- opløsning. Jeg anvendte her oprindelig kun Garvesyre som Fæld- ningsmiddel og fik da altid intet eller saa smaa Udslag af proteolytisk (tryptisk) Fermentevne, at jeg var mest tilbøjelig til at henregne dem til Forsøgsfejlene og akviescere ved, at det paa denne Maade ikke vilde lykkes at fremstille et virksomt Enzympræparat. Senere gik jeg frem paa en lidt anden Maade. 440 Gm. knust Grønmalt blev digereret med 440 Ccm. Glycerin + 150 Ccm. Vand. Efter gjentagne Omrøringer henstilledes det i Isskab i to Døgn, blev derpaa presset, og den udpressede Væske henstillet paa Filter i Isskabet endnu et Døgn. Der vandtes paa denne Maade 400 Ccm. klart Filtrat, hvoraf 300 Ccm. hældtes i tynd Straale i 2 Liter absolut Alkohol. Det udskilte Bundfald filtreredes fra paa Nutsch og udvaskedes (for Glycerin og Vand) med absolut Alkohol, henlagdes dernæst paa Filtret til Tørring i Luften, pulveriseredes Dagen efter, udvaskedes paany med absolut Alkohol og tørredes igjen ved at ligge i Luften til næste Dag og derefter i Vakuum over Svovlsyre i 10 Dage. Det samlede Udbytte var da 4 Gm. af et lividt Pulver med gulligt Anstrøg. Af dette Pulver digere- redes 0,5 Gm. med 100 Ccm. Vand og 0,1 Gm. Mælkesyre, op- varmedes forbigaaende til 50° og henstilledes i Isskab til næste Dag. Hvad der var gaaet i Opløsning (Enz.-Aq.) filtreredes fra, og Resten behandledes med Glycerin, hvori den omtrent fuld- stændig opløstes; dog filtreredes ogsaa denne Opløsning (Enz.- Glyc.), før den toges i Brug. Den proteolytiske Fermentevne hos de to Opløsninger prøvedes derefter ved Indvirkning i 2 Timer ved 50° paa lige Rumfang af en 2 Procents Proteinopløsning i 0,4 procentholdig Mælkesyre, hvorved Forsøgsvæskernes Indhold af denne sidste blev henholdsvis 2,5 °/oo og 2 %o. Foruden Garve- syre anvendtes nu ogsaa Stannochlorid som Fældningsmiddel. Resultaterne fremgaa af omstaaende Tabel. Der viste sig altsaa hei som tidligere slet ingen Virkning i den Fase, der afdækkes af Garvesyren (det negative Tal for »om- dannet Kvælstof« i sidste Forsøg hidrører naturligvis fra Forsøgs- fejl), medens den peptiske Virkning var ret betydelig i Forhold til »Enzym«opløsningens Koncentration (som jeg snart skal vende til- bage til). Med samme Præparat anstillede jeg derefter endnu en Række Forsøg, idet jeg dog her anvendte en dobbelt saa stærk Koncen- tration (1 %) af Enzymet, fremstillet ved Behandling af det tørre