Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

103 ning ved at besørge de første Faser i Proteolysen og saaledes skaffe et simplere bygget Gjæringsmateriale til Veje. Naar den tryptiske Virksomlied dog skrider langsommere frem end den pep- tiske, saa forklares dette simpelt dels derved, at den stadig for- synes med nyt Gjæringsmateriale fra denne, og dels ved, at Gjærings- produkterne her ikke fjærnes, med mindre man antager en Række andre Enzymer, der fasevis føre Nedbrydningen af Æggehvidestof- molekulet videre og videre ned til de simpleste uorganiske For- bindelser — hvad der à priori ikke vil være noget i Vejen for at antage. Det vilde naturligvis være haabløst paa Grundlag af de fore- liggende Forsøg at begynde paa at drøfte, hvorvidt det tryptiske Enzym ogsaa er i Stand til at peptonisere eller ej. Almindeligvis antages vel det dyriske Trypsin for at være et enkelt Enzym, hvad jeg dog stiller mig højst tvivlende overfor, og man tillægger det ogsaa Evnen til at danne Albumoser og Peptoner. I saa Fald var der heller ingen Grund til at nægte det vegetabilske Trypsin denne Evne. Men man vil let se, at dette er et yderst vanskeligt Spørgs- maal at afgjøre, da ethvert positivt Udslag af Peptonisering altid vil kunne forklares derved, at det peptiske Enzym ikke har været helt fjærnet, og efter alt, hvad der foreligger, synes de tryptiske Enzymer at være langt mere følsomme overfor ydre skadelige Paa- virkninger end de peptiske1. Men under alle Omstændigheder maa man have denne Sam- virken mellem de to Enzymer for Øje, naar man vil finde Love for de enkeltes Funktioner. De Kurver, der i det foregaaende Af- snit ere fundne for den peptiske Fase af Proteolysen, vilde mulig- vis have faaet helt andre Former, hvis ikke samtidig den tryptiske Virksomhed var foregaaet, saa jeg værger mig her mod den Op- fattelse, at jeg mener at have fundet saadanne Love for de to Enzymer, som de ogsaa vilde følge, hvis de virkede hver for sig. Naar jeg her har søgt at analysere, er jeg mig dog fuldt bevidst, hvor lidet jeg har naaet i Retning af en Adskillelse mellem to Virksomheder, og jeg vil derfor udtrykkelig betone, at jeg anser Proteolysen i det spirende Byg for langt mere kompliceret, end at man skulde kunne udrede dens Forløb i de enkelte Faser efter de 1 Forøvrigt kjendes der nu et Enzym, der ikke kan omdanne egentlige Æggehvidestoffer, men derimod kan spalte Albumoser og Peptoner til krystallinske Forbindelser, nemlig det af Cohnheim beskrevne Erepsin (se Zeitschr. f. physiol. Chemi XXXIII, 459 (1901) og XXXV, 134 (1902).