Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

114 N i Filtratet Omdannet N Strax Efter 2 Timer ved 47° Mgm. Mgm. Mgm. i Prøven fra Mørke-Flasken 8,20 17,26 9,06 — fra Lys-Flasken 8,30 16,60 8,30 II. Hække (Forss. 2083—2090). 17. Maj 1901. Et ligeledes friskt tilberedt Maltudtræk henstilledes i smalle Cylinderglas, det ene dækket af den mørke Paphætte, i et Vindue mod Vest fra Kl. 31/2 Eftm. til Solnedgang (Kl. c. 8) og Dagen efter i et Par Formiddagstimer i et Vindue mod Syd med stærkt direkte Sollys. Vejret var ligesom den 13.—14. Marts ualmindelig smukt, Luften klar og Himlen skyfri. For at udelukke Bakterievegetation var der til hver Prøve sat 4 Draaber Toluol. Far og efter For- søgene fældedes der baade med Stannochlorid og Garvesyre. Fældnings- middel N i Filtratet j Omdannet N Strax Efter 2 h. ved 50° Mgm. Mgm. Mgm. Mørke-Prøven...... Stannochlorid 12,88 35,08 22,20 — — Garvesyre 8,92 16,16 7,24 Lys-Prøven Stannochlorid 12,72 34,24 21,52 — — Garvesyre 9,36 15,84 6,48 Begge disse Forsøgsrækker bekræfte hinanden og sige, at flere Timers Bestraaling af direkte Sollys om over- hovedet saa kun i meget ringe Grad virker svækkende paa den proteolytiske Fermentevne, og at baade det peptiske og tryptiske Enzym forholde sig omtrent ens i saa Henseende. — Dette turde være af Betydning for de for Lyset stærkt udsatte voxende Planter, der, navnlig i ganske ung Tilstand, blive gjennemstraalede af Solen. De kunne altsaa uden Hinder ogsaa i Sollyset forrette den nedbrydende Del af deres Æggehvideomsætning. Noget andet er, at denne bliver særlig fremtrædende hos Kimplanter, der voxe i Mørke, ved Ophobning af Asparagin, Glutamin o. l. (Schulze); thi her mangler Be-