ForsideBøgerStudier Over Proteolytisk…r I Spirende Byg (malt)

Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

Enzymer Malt Byg

Forfatter: Fr. Weis

År: 1902

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 208

UDK: 663.1

Afhandling For Den Filosofiske Doktorgrad

Med 17 Kurve-Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
115 tingelserne for Oparbejdelsen af disse Amider til Æggehvidestoffer ved Forening med de kvælstoffrie Kulsyreassimilationsprodukter. 5) Syrers, Alkaliers og Antiseptikas Indvirkning paa Maltudtrækkets proteolytiske Enzymer er omtalt i Afsnit III, 8, p. 73 ff. Her skal kun erindres om, at det tryptiske Enzym gjen- nemgaaende viste sig langt mere følsomt overfor disse Stoffers, navnlig Antiseptikas, Indvirkning end det peptiske, men forøvrigt henvises der til det paagjældende Sted. 6) Henstand (Alder) er Indbegrebet af en Række Faktorer, hvis Virkninger ikke altid ere lette at adskille. Om en Enzym- opløsning er holdbar eller ej, betyder da kun, at den er mod- standsdygtig overfor en fortsat Indvirkning af saadanne Agentier, hvis Tilstedeværelse man i det givne Tilfælde maa regne med, f. Ex. alle de andre opløselige Stoffer, der forekomme naturligt i Forbindelse med Enzymet, og som det ikke er muligt i Praxis at adskille fra det. Hertil høre i det givne Tilfælde f. Ex. de for- skjellige Salte, som findes i et Maltudtræk, eller de Forbindelser, som dannes ved selve Enzymernes Virksomhed, og hertil høre først og fremmest de proteolytiske Enzymer selv, der kunne tænkes enten at destruere hinanden indbyrdes eller endogsaa sig selv, ved Autodigestion. (Det er saaledes kjendt, at det proteolytiske Enzym i Pressesaft fra Gjærceller meget let destruerer Zymasen ved en Fordøjelsesakt). Endvidere maa man regne med Tilstede- værelsen af Bakterier, der enten direkte kunne destruere En- zymerne eller danne saadanne Stofskifte- og Gjæringsprodukter, der ere skadelige for disse. — Skal man udelukke saadanne Virk- ninger, maa man da enten holde Enzymopløsningen ved saa lav en Temperatur, at de kemiske Omsætninger i den, hvad enten de foraarsages af Enzymerne selv, af Bakterier eller paa anden Maade, undertrykkes — og kan man gjøre dette fuldstændigt, turde Fermentevnen ogsaa holde sig usvækket i ubegrænset Tid — eller ogsaa maa man tilsætte saadanne Stoffer, der, som Anti- septika, i hvert Fald forhindre Bakterier i at gjøre Skade. I sidste Tilfælde maa man saa igjen regne med, at selve det anti- septiske Stof ogsaa kan øve en skadelig Indflydelse paa Enzymet. Hvis alle disse Faktorer elimineres, falder efter min Mening ogsaa Begrebet »Alderens Indflydelse«, der jævnlig anvendes i Litteraturen, bort, selv om det ofte praktisk talt er bekvemt at benytte en saadan Betegnelse for at spare sig Opremsningen af en Række underforstaaede Faktorer. Hvad nu mine Erfaringer angaaende »Alderens Indflydelse« i ovennævnte Forstand paa Maltudtrækkets proteolytiske Enzymer 8‘