Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

116 angaar, saa har jeg tidligere (p. 20 og 95) omtalt, hvor længe man kan bevare Fermentevnen i Maltudtræk ved Tilsætning af Toluol, der dog altid svækker noget, eller ved Afkjøling til 0°. Nedsænket i Is holder et Maltudtræk sig saa godt som usvækket i det mindste i over 8 Dage og sikkert endnu meget længere, hvis man kan passe stadig at sætte frisk Is til. Ved 4°—5° (i et Isskab) indtræder derimod efter nogle Dages Forløb en sur Gjæring, og Fermentevnen tabes fuldstændig, med mindre Bakterierne holdes borte ved Tilsætning af Toluol. Ved en passende Behandling viser altsaa særlig det peptiske, men dog ogsaa det tryptiske Enzym, sig ret holdbart i opløst Tilstand. Hvordan det peptiske Enzym holder sig i tør Tilstand, udfældet ved Alkohol, har jeg ikke undersøgt. (Om det tryptiske, se p. 109 ff.) 3. Indvirkning paa forskjellige Æggehvidestoffer. Ligheder med dyrisk Pepsin og Trypsin. Det har efterhaanden vist sig, at flere Enzymer ikke virke saa specifikt, som man oprindelig antog, men at samme Enzym endogsaa undertiden kan virke paa tilsyneladende ret fjærnt be- slægtede Stoffer. Om man herfra (med Emil Fischer) tør slutte til en vis Overensstemmelse i disse Stoffers molekulære Struktur, skal jeg lade staa hen. Det har da i ethvert Tilfælde sin Interesse at samle saa mange Data som muligt af den Art. Jeg har derfor undersøgt, hvorledes de i Maltudtrækket værende proteolytiske Enzymer forholde sig overfor en Række Æggehvide- stoffer, dels nær beslægtede, dels mere forskjellige, indenfor Planteriget, og endelig — hvad der ikke har mindst Interesse — en Del af animalsk Oprindelse. For at faa nogle Holdepunkter for den Udstrækning, i hvilken Omdannelsen foregaar, har jeg til Sammenligning samtidig ladet dyrisk. Pepsin og Trypsin virke paa de samme Stoffer. Og endelig har jeg i enkelte Tilfælde ladet dyrisk Pepsin virke ogsaa paa Planteæggehvidestoffer. Der er saaledes i dette Afsnit blandet flere Spørgsmaal sammen, som maaske hver for sig kunde gjøre Fordring paa en særskilt Be- handling. Men da jeg synes, de gjensidig belyse hinanden paa flere Maader, og for at undgaa for mange Gjentagelser, tager jeg dem her under et. Ved denne Forsøgsanstilling har der undertiden vist sig Van- skeligheder deri, at de dyriske Enzymer have deres Optimal- punkter for Temperaturen, Syre- og Alkalikoncentrationen liggende forskjelligt . fra de vegetabilske Enzymers tilsvarende Optimal-