Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)
Forfatter: Fr. Weis
År: 1902
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 663.1
Afhandling For Den Filosofiske Doktorgrad
Med 17 Kurve-Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
119
Forss. 931—942. 5 °/o Pepsinopl.1 N i Filtr, fra Garvesyrefældn. Omdan- net N
Strax Eft. 2 T. v. 47 eller 400
Mgm. Mgm. Mgm.
Hvede-Protein-H Gl (0,36 °/oo) -Maltudtr 6,48 16,08 9,60
— — Pepsin 35,64 43,48 7,84
— Lact (2 0/oo) -Mu 6,48 16,42 9,94
— — — Pepsin 35,64 42,18 6,54
Forss. 967—994. 2% Pepsinopl. Protein-Lact (2%o) -Mu 9,00 19,22 10,22
— — — Pepsin 16,94 19,42 2,48
Kasein — — Mu 9,00 18,24 9,24
— — — Pepsin 16,94 20,00 3,06
Protein-HCl (0,9 °/oo) -Mu 9,08 10,64 1,56
— Lact (2 °/oo) -Mu 9,08 19,22 10,14
Protein-HCl (0,9 °/oo) -Pepsin 16,94 20,60 3,66
Kasein — — — 16,94 27,66 10,72
Pepsin-HCl (0,90/oo) alene 16,76 18,18 1,42
Mu.-Lact (2 °/oo) alene 9,08 11,54 2,46
om Virkningen af Maltudtrækkets tryptiske Enzym, medens det jo
er bekjendt, at det dyriske Pepsin kun langsomt fører Ned-
brydningen ud over de ægte Peptoner, eller saadanne Stoffer,
der endnu fældes af Garvesyren2. At jeg derfor helt igjennem
har faaet forholdsvis svage Virkninger af Pepsinet, selv overfor
Kasein, kan saaledes ikke undre. — Det synes, som en 5 Pro-
cents Pepsinopløsning virker betydeligt kraftigere end en 2 Pro-
cents, hvad man dog ikke skulde vente, efter hvad der ellers
1 De i Tabellen anførte Koncentrationer af Syrer gjælde ikke absolut
i Pepsinforsøgene, da de vandige Pepsinopløsninger altid reagerede
surt. Ved Titrering med Fenolftaleïn som Indikator neutraliseredes
10 Ccm af en 2°/o Pepsinopløsning ved 2,70 Ccm. 1/io n. Natrium-
hydroxydopløsning I Forsøgene 931—942, hvor Pepsinoplosningen var
paa 5%, er Syregraden altsaa forøget betydeligt, og i Forss. 967
994, hvor der anvendtes stærkere Koncentrationer af Saltsyre, el-
den for Virkningen gunstigste Aciditetsgrænse da maaske allerede
overskreden.
2 Se Salaskin: Zeitschr. f. physiol. Chemie XXXII, 592 (1901).
D. Lawrow, ibid. XXXIII, 312 (1901). Leo Längstem: Beitr.
zur chem. Physiol, und Pathol. I, 507 ff. (1902).