ForsideBøgerStudier Over Proteolytisk…r I Spirende Byg (malt)

Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

Enzymer Malt Byg

Forfatter: Fr. Weis

År: 1902

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 208

UDK: 663.1

Afhandling For Den Filosofiske Doktorgrad

Med 17 Kurve-Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
120 foreligger i Litteraturen desangaaende. Men maaske ligger For- klaringen som ovenfor antydet i den mere gunstige Syregrad i de første Forsøg, maaske skal det større Udslag henføres til en stærkere Selvpeptonisering, da en saadan faktisk foregaar. Dog har Maltudtrækkene i alle Forsøgene, baade med Proteïn og Kaseïn, virket kraftigere i den her afdækkede Fase af Proteolysen end Pepsinet, naar undtages Forsøget med Kasein-Pepsin-Saltsyre (0,9 %o). Ved en passende Koncentration af Syre virker Malt- udtrækket ligesaa kraftigt paa Kasein som paa Hvedeprotein, medens Pepsinet i langt ringere Grad angriber dette sidste. Der er tillige en paafaldende Forskjel paa Pepsinets Indvirkning paa Kasein, eftersom den foregaar i saltsur eller mælkesur Opløsning, idet den er langt svagere i den sidste. Maltudtrækket virker kun ganske svagt ved 0,9 %o Saltsyre, medens denne Koncentration er meget gunstig for Pepsinet. Dels for at undersøge Maltudtrækkets Indvirkning paa endnu et Æggehvidestof, dels for at se, om ikke Pepsinet dog skulde være Maltudtrækket overlegent i de tidligere Faser af Proteolysen (afdækket ved andre Fældningsmidler end Garvesyre), anstilledes følgende Forsøg: III. Række (Forss. 1487—1540). Der anvendtes lier som før Hvedeprotein og Kasein, men Kaseinet var et Præparat fra Merck, der vanskeligere gik i Opløsning og altid gav en meget uklar Emulsion med enkelte uopløste Fnug. Desuden benyttedes et indtørret Præparat af Ægalbumin, hvoraf dog heller ikke fulde 2 % gik i Opløsning. Hvedeproteinet opløstes i 0,4 procentholdig Mælkesyre, de to andre i 0,1 procentholdig Saltsyre, saa Forsøgs- væsken altsaa indeholdt henholdsvis 0,2 % Mælkesyre og 0,05 % Saltsyre. Ellers benyttedes det sædvanlige Maltudtræk og en 2 Procents Opløsning af Langebeks Pepsin. Alle Forsøgene an- stilledes ved 45°, omtrent midt imellem de to Enzymopløsningers Temperaturoptimum. Som Fældningsmidler benyttedes foruden Garvesyre Mercuridchlorid (Sublimat). Om Sublimatfældningen1, der ikke har været omtalt før maa jeg her forudskikke nogle Bemærkninger. Der anvendtes en om- trent mættet Opløsning (5—7 °/o) af Mercuridchlorid. Da en saadan reagerer stærkt sur, var det nødvendigt før Fældningen at neutralisere, fordi Hvedeproteïnet ellers ikke fældedes kvantitativt. Neutralisa- tion med Fenolftaleïn som Indikator foretoges ved Tildrypning af Kalkvand fra en Burette, indtil den svageste Nuance af Rødt viste 1 Se Schjerning: Zeitschr. f. anal. Chemie XXXVII, 413 (1898).