Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)
Forfatter: Fr. Weis
År: 1902
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 663.1
Afhandling For Den Filosofiske Doktorgrad
Med 17 Kurve-Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
foreligger i Litteraturen desangaaende. Men maaske ligger For-
klaringen som ovenfor antydet i den mere gunstige Syregrad i de
første Forsøg, maaske skal det større Udslag henføres til en
stærkere Selvpeptonisering, da en saadan faktisk foregaar. Dog
har Maltudtrækkene i alle Forsøgene, baade med Proteïn og
Kaseïn, virket kraftigere i den her afdækkede Fase af Proteolysen
end Pepsinet, naar undtages Forsøget med Kasein-Pepsin-Saltsyre
(0,9 %o). Ved en passende Koncentration af Syre virker Malt-
udtrækket ligesaa kraftigt paa Kasein som paa Hvedeprotein,
medens Pepsinet i langt ringere Grad angriber dette sidste. Der
er tillige en paafaldende Forskjel paa Pepsinets Indvirkning paa
Kasein, eftersom den foregaar i saltsur eller mælkesur Opløsning,
idet den er langt svagere i den sidste. Maltudtrækket virker kun
ganske svagt ved 0,9 %o Saltsyre, medens denne Koncentration er
meget gunstig for Pepsinet.
Dels for at undersøge Maltudtrækkets Indvirkning paa endnu
et Æggehvidestof, dels for at se, om ikke Pepsinet dog skulde
være Maltudtrækket overlegent i de tidligere Faser af Proteolysen
(afdækket ved andre Fældningsmidler end Garvesyre), anstilledes
følgende Forsøg:
III. Række (Forss. 1487—1540). Der anvendtes lier som før
Hvedeprotein og Kasein, men Kaseinet var et Præparat fra Merck,
der vanskeligere gik i Opløsning og altid gav en meget uklar
Emulsion med enkelte uopløste Fnug. Desuden benyttedes et
indtørret Præparat af Ægalbumin, hvoraf dog heller ikke fulde
2 % gik i Opløsning. Hvedeproteinet opløstes i 0,4 procentholdig
Mælkesyre, de to andre i 0,1 procentholdig Saltsyre, saa Forsøgs-
væsken altsaa indeholdt henholdsvis 0,2 % Mælkesyre og 0,05 %
Saltsyre. Ellers benyttedes det sædvanlige Maltudtræk og en
2 Procents Opløsning af Langebeks Pepsin. Alle Forsøgene an-
stilledes ved 45°, omtrent midt imellem de to Enzymopløsningers
Temperaturoptimum. Som Fældningsmidler benyttedes foruden
Garvesyre Mercuridchlorid (Sublimat).
Om Sublimatfældningen1, der ikke har været omtalt før
maa jeg her forudskikke nogle Bemærkninger. Der anvendtes en om-
trent mættet Opløsning (5—7 °/o) af Mercuridchlorid. Da en saadan
reagerer stærkt sur, var det nødvendigt før Fældningen at neutralisere,
fordi Hvedeproteïnet ellers ikke fældedes kvantitativt. Neutralisa-
tion med Fenolftaleïn som Indikator foretoges ved Tildrypning af
Kalkvand fra en Burette, indtil den svageste Nuance af Rødt viste
1 Se Schjerning: Zeitschr. f. anal. Chemie XXXVII, 413 (1898).