Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

125 16. Januar tilfældig gjorde Prøven ogsaa i det med Fibrin hen- stillede Maltudtræk, hvor jeg ikke havde ventet at faa positivt Resultat, fremtraadte der den smukkeste og mest udprægede Tryp- tofanreaktion: med Eddikesyre og Bromvand en dyb, violet Farve, der optoges af Amylalkohol. Hvorfor Trypsinforsøget ikke har givet denne Reaktion, kan jeg ikke forklare, men naar den fremtræder saa tydelig i Forsøget med Maltudtræk, turde dette vel tyde paa, at der heri er foregaaet en »ægte« tryptisk Proces, der har ført til Dannelsen af det Proteïnochromogen, der ellers karakteriserer den tryptiske Fordøjelsesproces. 4. De proteolytiske Spaltningsprodukter. Der er næppe noget Omraade af den organiske Kemi, hvor der for Tiden hersker saa megen Usikkerhed som ved Karakteri- seringen og den derpaa hvilende Systematisering af de forskjellige Æggehvidestoffer og deres primære Spaltningsprodukter (Albu- moser, Peptoner). Man ved knapt, hvad man i de givne Tilfælde skal anse for det egentlige Æggehvidestof, om man muligvis kun har en Del af det oprindelige Æggehvidestofmolekule for sig, eller om der foreligger en Forbindelse af dette med et andet Stof, en saakaldet prosthetisk Gruppe eller Sidekjæde (A. Kossel1), af or- ganisk eller uorganisk Natur. Grunden hertil er, at man ikke har noget sikkert Kriterium paa det rene Æggehvidestof, selv ikke i de — nu ret hyppige — Tilfælde hvor man kan faa det til at kry- stallisere. Forskjellige Albuminer, som Serum-, Æg- og Laktal- bumin, danner saaledes Krystaller, der ere indbyrdes isomorfe (Wichmann2), medens disse Albuminer dog afvige saa stærkt fra hinanden i deres elementære Sammensætning, at der ellers ikke kan være Tale om noget Identitet; og Krystaller af det samme Æggehvidestof (Oxyhæmoglobin eller Ægalbumin eller Edestin af Hampefrø) kunne afvige saa meget indbyrdes i deres elementære Sammensætning, at man heraf intet som helst kan slutte om, hvorledes det rene Stofs Sammensætning er (Fr. N. Schulz3). 1 A. Kossel: Ueber die gegenwärtigen Stand der Eiweisschemie. Vor- trag geh. vor der Deutsch, chem. Gesellsch. 1. Juni 1901. Ber. d. d. chem. Gesellsch. XXXIV, 32 (14. Okt. 1901). 2 A.Wichmann: Ueber die Krystalformen der Albumine. Zeitschr. f. physiol. Chemie XXVII, 592 (1899). 3 Fr. N. Schulz: Die Krystallisation von Eiweissstoffen und ihre Be- deutung für die Eiweisschemie. Gustav Fischer. Jena. 1901.