Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

126 Man ved undertiden end ikke, hvorledes man skal adskille genuine Æggehvidestoffer fra deres primære Spaltningsprodukter. Den indbyrdes Adskillelse mellem de forskjellige Grupper af Æggehvidestoffer eller deres Omdannelsesprodukter bygges da for Tiden paa mere eller mindre konstante Forhold: 1) Deres ele- mentære Sammensætning og her navnlig deres Indhold af Kvælstof (Svovl og Fosfor); 2) deres fysiske Egenskaber (Op- løselighed, Koagulationsevne, Udsaltningsbetingelser, Diffusionsevne, optiske Aktivitet osv.); 3) hvilke Sønderdelingsprodukter de give ved Indvirkning af Syrer, Alkalier, Enzymer o. 1.; 4) hvor- ledes de forholde sig overfor forskjellige kemiske Fældnings- midler, og 5) hvilke Farvereaktioner de give. Vil man vide, hvorledes et proteolytisk Enzym kvalitativt virker, o: hvilke Spaltningsprodukter der opstaa under dets Indvirkning paa de Æggehvidestoffer, som det er i Stand til at omdanne, vil man snart finde, at Spørgsmaalet er vanskeligt at besvare blot nogenlunde tilfredsstillende. For det første er det muligt og sand- synligt, at det paa forskjellige Æggehvidestoffer (f. Ex. de i forrige Afsnit nævnte) virker baade kvantitativt og kvalitativt forskjelligt, og dernæst er man aldrig sikker paa, om de Æggehvidestoffer, hvorfra man gaar ud, ogsaa virkelig ere rene, kemiske Individer. Og endelig, saa længe man ikke har fremstillet selve Enzymet i ren Tilstand, ville en Del af de fundne Produkter (bl. a. saadanne, der give sig til Kjende ved bestemte Farvereaktioner) ogsaa kunne hidrøre fra Urenheder i det anvendte Enzympræparat. Hertil kommer, at en Proteolyse — netop som den her be- handlede —, der fører Sønderdelingen af Æggehvidestofferne ud over Peptonstadiet (til Hexonbaser, Amider, Aminer osv.), er en overordentlig sammensat Proces. Vel træffer man her paa For- bindelser, der ere langt bedre karakteriserede end de før nævnte, idet man for en stor Del af dem kjender deres Konstitutionsformler, og de danner typiske Krystaller eller tungtopløselige Forbindelser, men samtidig i et Proteolyseforsøg at gjøre saavel kvantitative som kvalitative Bestemmelser af alle eller blot flere af disse enkelte Stoffer er med vore nuværende analytiske Metoder ganske umuligt. At kunne løse en saadan Opgave har vel næppe nogen endnu drømt om, og jeg mindst af alle. Men naar jeg dog ogsaa har forsøgt at give et lille Bidrag til Besvarelsen af den kvalitative Side af Proteolysespørgsmaalet, har jeg med Vilje her begrænset mig saa meget som muligt og i Stedet for at undersøge i Detailler, hvilke enkelte karakteristiske Stoffer, der ere fremkomne under de her behandlede Enzymers Virksomhed, har jeg indskrænket mig til blot