ForsideBøgerStudier Over Proteolytisk…r I Spirende Byg (malt)

Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

Enzymer Malt Byg

Forfatter: Fr. Weis

År: 1902

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 208

UDK: 663.1

Afhandling For Den Filosofiske Doktorgrad

Med 17 Kurve-Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
131 Forløb. (Sml. Forss. p. 132). Da Maltudtrækkene i denne og for- rige Forsøgsrække have haft omtrent ens Kvælstofindhold og om- trent samme Fermentevne, naar man ser paa Fældningerne med Zinksulfat og Garvesyre, kan man med en vis Berettigelse til Sammenligning overføre Kurven for Fosfor-Wolframsyrefældningen fra II. Række som gjort paa Tavle XIII og XIV. Man faar da et mere anskueligt Overblik over, hvorledes de forskjellige Fældnings- midler dele en Forsøgsvæske som den her anvendte, efter at de proteolytiske Enzymer have virket en vis Tid ved forskjellige Tem- peraturer. Hvad der i denne Forsøgsrække syntes mig at have den største Interesse, var den Højde, hvortil Stannochloridkurven var naaet (ved 470 og 60°), samt den store Afstand mellem denne og de andre Kurver. Der rejste sig da et Par Spørgsmaal, som jeg fik Lyst til at forfølge videre: 1) hvor vidt den Proces, der afdækkes ved Stannochloridkurven, havde naaet sit Maximum efter de 3 Timers Forsøgstid, og herunder, hvor meget af det da endnu fældbare Kvælstof der maatte tænkes at stamme fra Proteinet, hvor meget fra det anvendte Maltudtræk; eller 2) om en længere Forsøgstid vilde faa de forskjellige Kurver til efterhaanden at nærme sig hin- anden mere og mere. Til Besvarelsen heraf skulde de to følgende Forsøgsrækker give Bidrag. IV. Række (Forss. 1613—1668). Foruden Forsøg med den sædvanlige Blanding af Hvedeprotein og Maltudtræk anstilledes der Autodigestionsforsøg med Maltudtræk alene, kun tilsat dets lige Rumfang Vand med 0,4 % Mælkesyre. Som Fældningsmidler an- vendtes kun Stannochlorid og Zinksulfat, der benyttedes samme Temperaturer som i forrige Række (kun 33° i Stedet for 31°), og Forsøgene afbrødes efter 3 Timers Forløb; ved 47° lod jeg dog ogsaa nogle vare i 4 og 5 Timer. Foruden i omstaaende Tabel (p. 132) ere Resultaterne ogsaa anskueliggjorte ved Kurverne paa Tavle XV. Det ses, at den Proces, der afdækkes ved Stannochloridfæld- ningen, virkelig omtrent har naaet sit Maximum efter de 3 Timer (se forøvrigt næste Række), og at over Halvdelen (3,66 af 6,84 Mgm.) af det endnu efter 5 Timer fældbare Kvælstof findes i selve Maltudtrækket, i hvilket der forøvrigt ikke er sket større Om- dannelser i denne Retning fra den 3dje til den 5te Forsøgstime, end hvad der kan skrives paa Forsøgsfejlenes Regning (3dje Time 15,24, 4de Time: 15,24, 5te Time: 15,44). Den ringe Afstand mellem Stannochlorid og Zinksulfatkurverne i Forsøgene med Malt- udtræk alene viser, at de Stoffer, der maa maales ved denne Af- 9*