Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)
Forfatter: Fr. Weis
År: 1902
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 663.1
Afhandling For Den Filosofiske Doktorgrad
Med 17 Kurve-Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
131
Forløb. (Sml. Forss. p. 132). Da Maltudtrækkene i denne og for-
rige Forsøgsrække have haft omtrent ens Kvælstofindhold og om-
trent samme Fermentevne, naar man ser paa Fældningerne med
Zinksulfat og Garvesyre, kan man med en vis Berettigelse til
Sammenligning overføre Kurven for Fosfor-Wolframsyrefældningen
fra II. Række som gjort paa Tavle XIII og XIV. Man faar da et
mere anskueligt Overblik over, hvorledes de forskjellige Fældnings-
midler dele en Forsøgsvæske som den her anvendte, efter at de
proteolytiske Enzymer have virket en vis Tid ved forskjellige Tem-
peraturer.
Hvad der i denne Forsøgsrække syntes mig at have den største
Interesse, var den Højde, hvortil Stannochloridkurven var naaet
(ved 470 og 60°), samt den store Afstand mellem denne og de
andre Kurver. Der rejste sig da et Par Spørgsmaal, som jeg fik
Lyst til at forfølge videre: 1) hvor vidt den Proces, der afdækkes
ved Stannochloridkurven, havde naaet sit Maximum efter de 3 Timers
Forsøgstid, og herunder, hvor meget af det da endnu fældbare
Kvælstof der maatte tænkes at stamme fra Proteinet, hvor meget
fra det anvendte Maltudtræk; eller 2) om en længere Forsøgstid
vilde faa de forskjellige Kurver til efterhaanden at nærme sig hin-
anden mere og mere. Til Besvarelsen heraf skulde de to følgende
Forsøgsrækker give Bidrag.
IV. Række (Forss. 1613—1668). Foruden Forsøg med den
sædvanlige Blanding af Hvedeprotein og Maltudtræk anstilledes der
Autodigestionsforsøg med Maltudtræk alene, kun tilsat dets lige
Rumfang Vand med 0,4 % Mælkesyre. Som Fældningsmidler an-
vendtes kun Stannochlorid og Zinksulfat, der benyttedes samme
Temperaturer som i forrige Række (kun 33° i Stedet for 31°), og
Forsøgene afbrødes efter 3 Timers Forløb; ved 47° lod jeg dog
ogsaa nogle vare i 4 og 5 Timer.
Foruden i omstaaende Tabel (p. 132) ere Resultaterne ogsaa
anskueliggjorte ved Kurverne paa Tavle XV.
Det ses, at den Proces, der afdækkes ved Stannochloridfæld-
ningen, virkelig omtrent har naaet sit Maximum efter de 3 Timer
(se forøvrigt næste Række), og at over Halvdelen (3,66 af 6,84
Mgm.) af det endnu efter 5 Timer fældbare Kvælstof findes i selve
Maltudtrækket, i hvilket der forøvrigt ikke er sket større Om-
dannelser i denne Retning fra den 3dje til den 5te Forsøgstime,
end hvad der kan skrives paa Forsøgsfejlenes Regning (3dje Time
15,24, 4de Time: 15,24, 5te Time: 15,44). Den ringe Afstand
mellem Stannochlorid og Zinksulfatkurverne i Forsøgene med Malt-
udtræk alene viser, at de Stoffer, der maa maales ved denne Af-
9*