Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

destruere de proteolytiske Enzymer. I begge Prøver udskilte der sig ved Opvarmningen en Del koagulabelt Æggehvidestof stammende fra Maltudtrækket. De anbragtes derefter i hver sin for Tæthed nøje undersøgte Fiskeblære, der stilledes i store Cylinderglas (1 Liter) med destilleret Vand i Højde med Væskeoverfladen inde i Blæren. Da dennes Indhold herved pressedes sammen, blev der en saa meget større Membran at diffundere igjennem. For at hindre Bakterievegetation hældtes der noget Formaldehyd i Blæren, og dette gjentoges, hver Gang der skiftedes destilleret Vand i Cy- linderglassene, hvilket i Reglen fandt Sted hver anden Dag. Dia- lysaterne opsamledes omhyggeligt og inddampedes i flade Skaale efter Tilsætning at lidt concentreret Svovlsyre, hvorefter deres Indhold at Kvælstof bestemtes1. Efter at Dialysen havde varet fra d. 17. til d. 31. Maj (1901), bleve Blærerne skaarne op og deres Indhold sprøjtet af, hvilket forøvrigt gik meget let. Begge Prøverne bleve filtrerede; den aktive gav da et fuldstændig vandklart Filtrat, men den passive et opaliserende, der kun langsomt gik gjennem Filtret. Efter Fortynding til et bestemt Rumfang (350 Ccm.) gjordes de nedenanførte Bestemmelser i dem2. Det uopløste Ind- hold behandledes under Opvarmning med 100 Ccm. 0,4 procentholdig Mælkesyre, hvorved af begge Prøver en Del gilt i Opløsning, dog forholdsvis lidt af den aktive Prøve. I disse mælkesure Opløs- ninger gjordes Bestemmelser af Total-Kvælstof og af den Mængde 1 Ha jeg paa Forhaand ikke kunde vide, livor meget Kvælstof der fandtes i de første Dialysater, men der sandsynligvis var mere, end det var bekvemt at arbejde med efter Kjeldahls Metode, gik jeg her frem paa følgende Maade. Inddampningsresten digereredes med 20 Ccm. conc. Svovlsyre og 6 Spatler Kobberilte i 7 Timer. Der- efter iltedes der med 5—6 Spatler manganoversurt Kali, hvorved Indholdet i Kolberne stivnede til en aldeles fast, rødgraa Masse, der senere kun ved Opvarmning lod sig opløse i Vand. Opløsningen hældtes gjennem et Filter ned i en 200 Ccm.s Maalekolbe, hvorved den gav et klart Filtrat med et svagt grønligt Skjær (af mangan- sure Salte). Efter omhyggelig Udvaskning af de paa Filtret til- bageblevne Manganilter fyldtes der op til Mærket, og af Filtratet toges nu 2 X 50 Ccm. til Kvælstofbestemmelser. Filtret med Man- ganilterne bragtes ned i den Kolbe, der var anvendt til Digestionen med conc. Svovlsyre, af hvilken der igjen tilsattes nogle Draaber foruden noget fast Oxalsyre, hvorved Væsken klaredes, og der de- stilleredes med Natriumhydroxyd. Det viste sig dog, at der ikke var noget Kvælstof i Manganilterne. De i denne stærkt fortyndede Opløsning foretagne Fældninger, navnlig Fældningen med Stannochlorid, tør man dog ikke tillægge nogen exakt Værdi, da Fældningsbetingelserne jo her var ganske andre end sædvanligt.