Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)
Forfatter: Fr. Weis
År: 1902
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 208
UDK: 663.1
Afhandling For Den Filosofiske Doktorgrad
Med 17 Kurve-Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
destruere de proteolytiske Enzymer. I begge Prøver udskilte der
sig ved Opvarmningen en Del koagulabelt Æggehvidestof stammende
fra Maltudtrækket. De anbragtes derefter i hver sin for Tæthed
nøje undersøgte Fiskeblære, der stilledes i store Cylinderglas (1 Liter)
med destilleret Vand i Højde med Væskeoverfladen inde i Blæren.
Da dennes Indhold herved pressedes sammen, blev der en saa
meget større Membran at diffundere igjennem. For at hindre
Bakterievegetation hældtes der noget Formaldehyd i Blæren, og
dette gjentoges, hver Gang der skiftedes destilleret Vand i Cy-
linderglassene, hvilket i Reglen fandt Sted hver anden Dag. Dia-
lysaterne opsamledes omhyggeligt og inddampedes i flade Skaale
efter Tilsætning at lidt concentreret Svovlsyre, hvorefter deres
Indhold at Kvælstof bestemtes1. Efter at Dialysen havde varet
fra d. 17. til d. 31. Maj (1901), bleve Blærerne skaarne op og deres
Indhold sprøjtet af, hvilket forøvrigt gik meget let. Begge Prøverne
bleve filtrerede; den aktive gav da et fuldstændig vandklart Filtrat,
men den passive et opaliserende, der kun langsomt gik gjennem
Filtret. Efter Fortynding til et bestemt Rumfang (350 Ccm.)
gjordes de nedenanførte Bestemmelser i dem2. Det uopløste Ind-
hold behandledes under Opvarmning med 100 Ccm. 0,4 procentholdig
Mælkesyre, hvorved af begge Prøver en Del gilt i Opløsning, dog
forholdsvis lidt af den aktive Prøve. I disse mælkesure Opløs-
ninger gjordes Bestemmelser af Total-Kvælstof og af den Mængde
1 Ha jeg paa Forhaand ikke kunde vide, livor meget Kvælstof der
fandtes i de første Dialysater, men der sandsynligvis var mere, end
det var bekvemt at arbejde med efter Kjeldahls Metode, gik jeg
her frem paa følgende Maade. Inddampningsresten digereredes med
20 Ccm. conc. Svovlsyre og 6 Spatler Kobberilte i 7 Timer. Der-
efter iltedes der med 5—6 Spatler manganoversurt Kali, hvorved
Indholdet i Kolberne stivnede til en aldeles fast, rødgraa Masse, der
senere kun ved Opvarmning lod sig opløse i Vand. Opløsningen
hældtes gjennem et Filter ned i en 200 Ccm.s Maalekolbe, hvorved
den gav et klart Filtrat med et svagt grønligt Skjær (af mangan-
sure Salte). Efter omhyggelig Udvaskning af de paa Filtret til-
bageblevne Manganilter fyldtes der op til Mærket, og af Filtratet
toges nu 2 X 50 Ccm. til Kvælstofbestemmelser. Filtret med Man-
ganilterne bragtes ned i den Kolbe, der var anvendt til Digestionen
med conc. Svovlsyre, af hvilken der igjen tilsattes nogle Draaber
foruden noget fast Oxalsyre, hvorved Væsken klaredes, og der de-
stilleredes med Natriumhydroxyd. Det viste sig dog, at der ikke
var noget Kvælstof i Manganilterne.
De i denne stærkt fortyndede Opløsning foretagne Fældninger, navnlig
Fældningen med Stannochlorid, tør man dog ikke tillægge nogen
exakt Værdi, da Fældningsbetingelserne jo her var ganske andre end
sædvanligt.