Studier Over Proteolytiske Enzymer I Spirende Byg (malt)

138 og mest systematisk har gjennemarbejdet forskjellige Fældnings- midlers Værdi til Adskillelse af Æggehvidestofferne og deres Spalt- ningsprodukter, netop hvor det gjælder at drage Skillelinjerne mellem Hovedgrupperne af disse, kan jeg for Størstedelen indskrænke mig til at anføre hans Angivelser, selv om jeg ikke paa alle Punkter mener at kunne samstemme med ham. Stannochlorid fælder da — efter Schjerning — kun virke- lige Albuminstoffer og, for saa vidt som hans Benævnelser »Albu- min I« og »Albumin II« vel maa dække over saadanne, endda ikke dem alle, da det sidstnævnte f. Ex. ikke fældes. Og naar, som nævnt p. 23 og 31, det af mig anvendte Hvedeproteïnpræparat ikke fældes fuldstændig, men kun c. 95 % heraf, kunde dette maaske finde sin Forklaring i, at det ikke var fuldstændig ensartet, men indeholdt c. 5 % af andre Stoffer. Selvfølgelig er der under en Proteolyse ikke Tale om, at ét ægte Albuminstof omdannes til et andet, saa naar det efterhaanden unddrager sig Fældning med Stannochlorid, maa det bero paa en Nedbrydning, der vel i de første Stadier er en Hydrolyse. At det ikke er en almindelig Syntonindannelse1, derpaa tyder bl. a. det Forhold, at denne Omdannelse slet ikke foregaar ved Temperaturer over 70° (se p. 41), men hvorvidt vi ere naaede til Dannelsen af ægte Albumoser, saa snart Stanno- chlorid ikke længere fælder, derom drister jeg mig ikke til at ud- tale mig bestemt, selv om jeg mener, man lige saa godt kan be- nytte denne Benævnelse som nogen anden, saa længe Albumoserne ikke ere bedre karakteriserede, end Tilfældet er i Øjeblikket. Med dette Forbehold vil jeg da i det følgende — som ogsaa sket en- kelte Gange i det foregaaende — tale om, at Stannochlorid- kurverne drager Skillelinjen mellem de ægte Albumin- stoffer og Albumoserne. Er dette Tilfældet, vil man ved Hjælp af Stannochlorid og det andet i disse Forsøgsrækker ret ofte anvendte Fældnings- eller Udsaltningsmiddel, Zinksulfat, have faaet Midler i Hænde til direkte at maale og saaledes forfølge Albumosedannelsen under en Proteolyse, idet saa vidt mig bekjendt alle Forskere ere enige om, at Zinksulfat i mættet Opløsning paa samme Maade som Ammoniumsulfat og Magniumsulfat ad- skiller Albumoserne fra de ægte Peptoner, eller — rettere sagt — man netop adskiller disse Stoffer ved deres Forhold til disse Fældningsmidler, der ikke udfælder de ægte Peptoner. 1 Syntoninerne eller Acidalbuminerne skulle (efter O. Cohnheim: Chemie der Eiweisskörper, Braunschweig 1900, p. 88) vise ganske de samme Fældnings- og Farvereaktioner som de egentlige Æggehvidestoffer.